Hos Kverneland Group Danmark har man en klar strategi om at stå bag de danske mælkeproducenter. Derfor har man altid backup maskiner stående i landet, hvis uheldet skulle være ude. Både til dem der kører selvkørende fodervogn og til dem der kører bugseret.

- Vi kan ikke acceptere, at kunden ikke har en sikkerhed for at få fodret sine dyr hver dag. Derfor har vi valgt at investere i både bugserede og selvkørende vogne til at stå som backup for vores kunder, lyder det fra Kvernelands produktchef for Feeding, Torben Hehr Westergaard, og han fortsætter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det har været et klart koncept fra starten, at vi ikke vil lade kunden i stikken. Vi vil ikke komme med en gammel opslidt fodervogn, hvis uheldet er ude. Køerne er vænnet til at få foder fra for eksempel en selvkørende fodervogn, og de vil med det samme reagere på en anden foderstruktur.

Feeding centre

Med Kvernelands Siloking Feeding Centre, hvor specialiseret mandskab dagligt håndterer produkterne fra Siloking.

- Konceptet bag Kverneland Feeding Centrene er, at man vil have de stærkeste forhandlere af fodervognene. Service bliver udført af uddannede værkstedsmontører, som alle har været igennem træning på fabrikken i Tittmoning i Tyskland. Derudover har vi også tilknyttet Kverneland Finance til fodervognene. Det gør, at de altid kan komme med både produktet og pengene til investeringen, lyder det fra Kverneland.