Handy og langarmet læsser
Helge Plougmann Nielsen 10.08.12 | 09:26Det er med spænding, at jeg modtager den nye Agrovector 40.8 teleskoplæsser fra Deuz-Fahr, for jeg har aldrig før kørt en langarmet læsser fra den tysk/italienske koncern. Det skyldes, at den nuværende model er ny på markedet, og at den danske importør ikke har taget de tidligere modeller til landet.
Den nye serie af teleskoplæssere består af fem modeller, som alle kører med firecylindrede motorer. De tre mindste har hydrostatisk transmission, mens de to største har en firetrins power shift transmission.
Modellen, som jeg har fået lov til at lege med i et par dage, er den næststørste med modelbetegnelsen Agrovector 40.8. Numrene i modelbetegnelsen afslører, at læsseren løfter fire ton og har en maksimal løftehøjde på næsten otte meter.
En rummelig kabine, der er let at komme ind i, samt et godt udsyn give et godt førstehåndsindtryk af Deutz-Fahr Agrovector 40.8.
Produceret til Deutz-Fahr
Motoren er placeret på højre side af læseren, og da jeg åbner den store motorhjelm, får jeg en overraskelse. For som den naturligste ting i verden havde jeg forventet, at der lå en Deutz-motor i den grønne læssemaskine, men til min store overraskelse står der Perkins på motorens ventildæksel.
Grunden til det skal findes i læsserens sande oprindelse. For Agrovector 40.8 produceres faktisk ikke på en Deuz-Fahr fabrik, men derimod af JLG.
JLG er en af verdens største producenter af mandskabslifte, og siden 2002 har virksomheden også produceret teleskoplæssere på en fabrik i Belgien. Mens JLG selv fokuserer på industrien og militæret, er Agrovector udviklet til Deutz-Fahr og med fokus på landbrugets behov.
Den firecylindrede Perkins motor yder 102 hestekræfter, og det var tilstrækkelig til, at jeg på intet tidspunkt under testen manglede trækkraft.
At Deutz-Fahr lader en underleverandør stå for produktionen af Agrovector er ikke nogen sensation. Faktisk er mange af de teleskoplæssere, som markedsføres til landbruget af anerkendte traktorproducenter, produceret hos underleverandører med ekspertise i læssemaskiner.
Power shift med fire trin
Deutz-Fahr Agrovector 40.8 er udstyret med en power shift-transmission, som har fire trin fremad og tre trin baglæns. Topfarten på landevejen opgiver Deutz-Fahr til 35 kilometer i timen, men det havde jeg ingen mulighed for at kontrollere, for læsseren har intet speedometer.
Læsseren har koblingsfrit vendegear, som betjenes med et håndtag til venstre for rattet. Skiftet foregår på en behagelig måde, og når håndtaget sættes i midterposition, står maskinen i frigear.
Gearskiftet foregår ved at dreje på håndtaget til vendegearet. I det store hele fungerer transmissionen fint, og eneste umiddelbare forbedring kunne være en funktion, der automatisk gearer ned, når der virkelig skal arbejdes, og skovlen skal fyldes. Specielt ved læsning af fuldfodervogne, hvor der veksles mellem at læsse og køre transport imellem de forskellige lagre og blandevognen, ville en automatisk op og nedgearing øge effektiviteten og fritage føreren for manuelt at skulle betjene transmissionen.
Når der manøvreres med maskinen, anvender jeg stort set kun kørepedalen, og kun undtagelsesvis - når der skal køres med stor præcision - anvender jeg også bremsepedalen. Med en kontakt på instrumentbordet kan jeg vælge, om bremsepedalen også skal virke som koblingspedal og udkoble transmissionen, når der trædes på pedalen. Alternativt vil transmissionen være aktiv, og udkoblingen sker i konverteren, når der trædes på bremsepedalen.
Ved læsseopgaver, hvor der skal holdes tryk på for at få fyldet skovlen op, foretrækker jeg klart den sidste indstilling, hvorimod det kan være behageligt, at transmissionen kobler ud, når skovlen skal tømmes ned i eksempelvis fuldfoderblanderen.
Fin kabine
Kabinen har en behagelig lav indstigningshøjde, og den store dør giver god plads til at komme ind i kabinen. Ønsker føreren at køre med døren delvist åben, kan den øverste halvdel af døren svinges bagud og fastlåses.
Den buede frontrude ender først oppe midt i taget, og jeg har derfor et godt udsyn til redskabet, uanset om bommen er nede eller højt hævet over læsseren. Ved maksimal løftehøjde ligger koblingspunktet for redskabet stort set i flugt med forhjulene. Det betyder, at forhjulene skal køres helt ind mod stakken, når der stables baller i otte meters højde.
Kontakter og instrumenter er placeret i højre side af kabinen, mens betjeningen af teleskoparm, redskab og eventuelle ekstrafunktioner på redskabet er samlet i et joystick, som er monteret i sædets højre armlæn. Specielt når terrænet er ujævnt, og det går stærkt, er det behageligt, at joysticket følger sædets bevægelser. Det giver en god kørestilling og minimerer træthed i arme og skuldre. Højden og længden på armlænet er standardiseret, og chauffører, der afviger fra det standardiserede, vil helt sikkert savnet en mulighed for at kunne indstille armlænet.
På højre stolpe er der monteret et instrument, der både med lys og lyd advarer føreren, hvis læsseren overbelastes. Lige foran føreren er der monteret noget så simpelt som et vaterpas. Det giver faktisk en rigtig god og hurtig indikation på, hvor stabilt læsseren står, før et par bigballer skal placeres øverst i halmladen.
Som ekstraudstyr leverer Deutz-Fahr en terrænstabilisator til Agrovector. Udstyret består af en hydraulikcylinder ved forakslen, som kan tilte læsseren plus/minus ni grader. Udstyret er ideelt, hvis læsserens maksimale løftehøjde skal anvendes i terræn med sidehæld.
Masser af effekt og løftekraft
En teleskoplæsser er ikke bygget til at arbejde som gummiged, men for at afprøve læsserens effekt monterer vi den med en jordskovl på to kubikmeter og anvender den til at læsse knust beton.
På trods af at dyngen er kompakt, har jeg overhovedet ingen problemer med hverken at fylde skovlen eller at planere materialet ud.
Holdes bommen i inderst position indtil den er i top, og skubbes den først herefter op i otte meters højde, løfter Deutz-Fahr Agrovector 40.8 efter specifikationerne fire ton. Med bommen helt ude og en rækkevidde på 4,80 meter løfter den efter bogen 1.500 kg. Det postulat efterprøver jeg i halmladen, hvor halmspydet bliver kørt ind i den nederst i en stabel på tre bigballer. Det røde lys i belastningsinstrumentet aktiveres, når bommen er i yderste position, men den skal kun trækkes nogle ganske få centimeter tilbage, før lyset går på gult, og de tre baller kan håndteres.
Støjende transport
Både da der blev arbejdet med skovlen og i halmladen, lå støjniveauet i førerkabinen på et fornuftigt niveau. Men når vi kom ud på landevejen, og hastigheden sneg sig over cirka 20 kilometer i timen var det ikke så behageligt at være fører af Deutz-Fahr Agrovector 40.8. Fra transmissionen forplanter der sig nogle grimme hyletoner op i kabinen, og lydmåleren viste konstant over 80 dBA og med peaks på 85,6 dBA.
Hvis Agrovector skal blande sig i feltet af gode teleskoplæssere til landbruget, bør Deutz-Fahr stille skrappere krav til leverandøren. For en læsser i landbruget skal også kunne anvendes til transportkørsel, uden at føreren skal køre med høreværn.
Og når vi nu er ved kritikken eller forslag til forbedringer, så kunne jeg godt ønske, at Agrovector udstyres med et lock up-system, så converteren kan blokeres i de to høje gear. Selv som solomaskine må læsseren langt ned i hastighed for at forcere bakkerne, og da den kan indregistreres, frygter jeg, at det kan blive meget sejt at få trukket en halmvogn med 20 bigballer med hjem.
En anden lille detalje er, at der skal tages godt fat for at aktivere håndbremsen. Det kunne være smart med en anden løsning, som kræver knapt så mange kræfter.
Drejer på en tallerken
Deutz-Fahr Agrovector 40.8 drejer enten udelukkende på forhjulene eller på alle fire hjul. Derudover kan den køre krabbestyring, som kan være en hjælp, når ballerne skal flyttes ud fra siderne i halmladen. Skift af styresystem sker med trykknapper på instrumentpanelet, og når der skiftes til en anden styring, rettes baghjulene automatisk ind. Det gør det let at anvende systemet, og det betyder også, at der kan veksles mellem de forskellige systemer under arbejdet.
Med firehjulsstyring drejer læsseren nærmest på en tallerken, og den har en venderadius på kun 3,80 meter over hjulene.
Manøvredygtigheden i kombination med den kraftige motor og en løftekapacitet på fire ton gør Deutz-Fahr Agrovector 40.8 velegnet som læssemaskine på kvægbrug, hvor der skal knokles i ensilagen for at læsse de høje fuldfoderblandere. Også på et planteavlsbrug, hvor der skal håndteres afgrøder og læsses meget halm, vil maskinen være på sin plads, og med det rette udstyr kan den sagtens håndtere fire bigballe ad gangen.
Plusser
Joystick monteret i armlæn
Stærk- løfter tre bigballer i strakt arm
Godt udsyn
Kraftig næse på bommen
Tre filtre samlet i motorrummet
Minusser
Støj i kabinen ved transport
Træg håndbremse
Mangler lock up ved transport
Tekniske specifikationer Deutz-Fahr Agrovector 40.8
Motor Perkins
Effekt hk 102
Transmission power shift
Antal trin 4/3
Max. hastighed km/t 35
Styring 2/4/krabbe
Hydraulikpumpe l/min 132
Løftekapacitet kg 4.000
Løftehøjde m 7,90
Rækkevidde m 4,40
Venderadius m 3,80
Akselafstand m 2,85
Højde m 2,45
Priser
Pris på den testede maskine 619.954
Muligt ekstraudstyr
Hydraulisk hurtigskifte 14.174
Air-condition 19.172
Terrænstabilisator 17.531
Hydraulisk pickup træk 17.456
Udtag til hydraulisk trailerbremse 13.130
Lydmåling
Tomgang 900 o/min 71,2 dBA
Tomgang 900 O7min max ventilation 74,1 dBA
Max omdrejninger 2.150 o/min 76,2 dBA
Arbejde i jord 1.825 o/min 77,0 dBA
Transport 80-85,6 dBA
Importørens kommentar
Af Kristian Dalum, produktchef, HCP Danmark.
Deutz-Fahr Agrovector findes i fire grundversioner, hvoraf den mindste også laves i en ekstra lav udgave, med en totalhøjde på lige under to meter.
De to mindste modeller er med Deutz motor og hydrostatisk fremdrift, hvorimod testmodellen 40.8 og den største model, 40.9 er med Perkins motor og powershift transmission.
Som Helge Nielsen påpeger produceres de af JLG, men findes kun som Deutz-Fahr, der har indgået en eksklusiv aftale om JLG teleskoplæssere til landbruget. Til gengæld kan teleskoplæssere til bygge- og anlægssektoren ikke leveres i den grønne farve.
Jeg er enig med Helge Nielsen i hans synspunkter. Der arbejdes hårdt på en støjreduktion til kabinen. Vi ønsker os også Deutz motoren i de to store, for de to mindre synes mere støjsvage. Vigtigheden af rigtig gode manøvre-egenskaber skal ikke undervurderes. Der er ofte trangt i stalde og foderlader, hvor disse maskiner ofte kommer i indsats.
Relaterede artikler
Tags
Mest læste nyheder
Grund til fest hos de grøn-gule
19.06.13 | 08:45
Ny dansk landbrugsmesse er på vej
19.06.13 | 08:26
DLG rejser en milliard kroner med obligationer
19.06.13 | 09:20
Formanden for Natur- og Landbrugskommissionen advarer
18.06.13 | 15:53
Alt for mange sløser med ensileringen
18.06.13 | 11:58
Flere nyheder
Michael Husfeldt stopper som branchedirektør hos Dansk Maskinhandlerforening
17.06.13 | 13:28
Kæresten får ret til formue efter kun to års papirløst samliv
17.06.13 | 13:21
Opfordring til kommuner: Køb lokalt
17.06.13 | 13:11
Bedste so- og slagtesvinsbesætning fundet
17.06.13 | 12:04
Flere landmænd smittes
17.06.13 | 11:28
Aktuelle job
Agronom
Bionaturgas Danmark
Produktkonsulent til store landbrug
Anonym
Landbrug / Agro - tekniker
Lantmännen Danpo
Landmand
LANGKÆRGÅRD MULTISITE ApS
Dækmontør
DÆKBUTIKKEN AABYBRO A/S
Kilde: Ofir.dkSeneste artikler
Ny dansk landbrugsmesse er på vej
19.06.13 | 08:26
0
Landbrug & Fødevarer og Danske Landbrugsmaskinfabrikanter arbejder på et helt nyt koncept for en anderledes landbrugsmesse.
Grund til fest hos de grøn-gule
19.06.13 | 08:45
0
Midtjysk Maskincenter har solgt 50 nye John Deere traktorer på lidt over et år.
DLG rejser en milliard kroner med obligationer
19.06.13 | 09:20
0
DLG har kastet sig ud i at udstede virksomhedsobligationer og har haft held med at rejse en milliard danske kroner.
Siden efterret 2012 har flere danske selskaber valgt at udstede danske virksomhedsobligationer med efterflgende notering p NASDAQ OMX First North Bond Market. Nu vlger...
Udvalgte artikler
Juelsminde-landmand får legat
17.06.13 | 12:38
0
Østjydsk Familielandbrug har indstillet gårdejer Knud Bjerre Nielsen og familie fra Julsminde til legat fra Pedersens fond af 2002.
Flyvende ko på havnen
17.06.13 | 14:54
0
Det skabte en masse summen da en flyvende ko viste sig i mandags på Svendborg Havn,det var dog til en scene til den nye Far til Fire-film.
24.000 til dyrskue i Horsens
17.06.13 | 13:36
0
Dyrskuet i Horsens blev en stor succes med masser af aktivitet på pladsen og stor opbakning fra både udstillere og publikum, der strømmede til pladsen både fredag og lørdag.
Zetor indvier nyt besøgscenter
17.06.13 | 14:18
0
Den 13. juni var der inviteret til fest i Brno, hvor den tjekkiske traktorproducent Zetor har deres hovedsæde. Anledningen var indvielsen af et nybygget og topmoderne besøgscenter, der fremover byder gæster, forhandlere, kunder og turister velkommen.

















Byggeteknik.dk - Format til mere
Maskinteknik.dk - Format til mere
Grønteknik.dk - Format til mere
Fritidsmarkedet.dk - Format til mere
Jordbruksaktuellt - Format til mere
Entreprenadaktuellt - Format til mere
Bedre Gardsdrift - Format til mere

Cookie- og privatlivspolitik


Kommentarer
Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb. Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.