Med en sæson, der er kortere end den danske, kan et grubbesåsæt være en løsning på tidspresset med få rapsfrøene i jorden til tiden.
Derfor udtænkte og byggede maskinmester Niels Mikkelsen et grubbesåsæt til den ejendom i Midtsverige, hvor han har været driftsleder i halvandet år.
- Heroppe er vi færdige med at høste omkring den 10. august, og da vi skal så rapsen inden den 15. august, giver det cirka fem dage til at få en etablering. Derfor er grubbesåmaskinen en god løsning, fortæller Niels Mikkelsen.
Hans hjemmebyggede maskine består af grubbesåmaskine, der også kan placere gødning, en frøsåmaskine plus en grovtandet stubharve i frontliften.
- Jeg købte et kombisåsæt i Danmark, en grassbag fra Fiona og tre ton blandet jern. Ud af det lavede jeg en ramme og vippeudstyret til stenudløser og alle flangerne, forklarer Niels Mikkelsen, der også selv byggede grubbeseederen og pakkeren.
Hans konstruktion blev til en otterækket såmaskine med en rækkeafstand på 50 centimeter.
Niels Mikkelsen anslår, at den kører syv til otte kilometer i timen.
- Den kørte i august 2010 hos en af naboerne. Vi nåede ikke selv at høste tidligt nok til at kunne så rapsen i tide, siger han og tilføjer, at maskinen har levet op til forventningerne.
Fint
såbed
Den lerede jord har også ført til, at Niels Mikkelsen også har lavet en frontmonteret fire meter såbedsharve med hydraulisk dybdestyring, hvor han så har et Kuhn rotorsåsæt i liften bag på traktoren.
- Min far kører forrest med en otte meters Väderstad harvesåmaskine som bryder det øverste lag og nedmulder gødning i samme overfart. Jeg kører bagved med frontharve og rotorsåsættet og sår færdigt, forklarer Niels Mikkelsen.
- Denne kombination har vist sig at være bedre end forventet, og det lykkedes at lave et rigtig fint såbed i høj hastighed med en bearbejdning på cirka fem centimeter, fortsætter han.
Niels Mikkelsen mener, at en af årsagerne til, at den svenske muld er noget vanskeligere end den danske er, at man i Danmark gennem 100 år har kørt gylle ud på markerne, mens man i Sverige har brugt handelsgødning.
Kan ikke
overtage gården
- I Danmark har vi med udkørsel af gylle tilført jorden organisk gødning, mens svenskerne har brugt halmen til opvarmning, og det giver en hårdere jordstruktur, siger han.
Niels Mikkelsen har også selv bygget en sneglevogn til såmaskinen. Her brugte han en gammel vogn som udgangspunkt og kunne på den måde holde udgifterne nede.
- Den kostede omkring 8.000 kroner i materialer, siger han.
Men såvel den svenske bedrift som alle maskinerne på ejendommen er nu solgt, idet Niels Mikkelsen ikke har set sig i stand til at overtage sin fars gård, selv om det tidligere har været planen.
Ændringen af planerne er sket på grund af de voldsomme stigninger på jordpriserne, der gennem de seneste par år har fundet sted i Sverige.
Nye
muligheder
I stedet har han sammen med sin far købt en ejendom på 100 hektar ved Ejby på Fyn, kun 13 kilometer fra farens gård. Her har far og søn dannet et I/S og i fællesskab løst finansieringen.
- Jeg ser fortsat positivt til køb og leje af jord i fremtiden i DK, hvis de rigtige muligheder byder sig, siger han.
Men det svenske eventyr er måske ikke helt slut for Niels Mikkelsen. Han ser store muligheder i Sverige, hvor man ikke i samme omfang som herhjemme er plaget af krisen.
- De erfaringer og kontakter, som mit ophold i Sverige har givet mig, kunne måske bruges til at starte som nordisk maskinmægler, tilføjer han.
Mens dansk landbrug har været præget af høje jordpriser og en lille maskinkapacitet pr. hektar, har situationen ifølge Niels Mikkelsen været omvendt i Sverige.
- Den korte sæson og de ugunstige vejrforhold har tvunget svenskerne til at have en større maskinkapacitet pr. hektar. De laver alting selv, og der findes ikke maskinstationer på vores egn, siger han.
