Det er endnu uvist, om den øgede efterspørgsel efter udsæd til mellem- og efterafgrøder på det danske marked i fremtiden vil føre til et fald i priserne - og om udenlandske udbydere øjner chancen for at komme ind på markedet.

Halv pris for efterafgrøder i Tyskland

Udsæden til visse arter af mellem- og efterafgrøder kan købes til halv pris i Tyskland. Et alternativ til at købe udsæden kan være at dyrke den selv. Det er dog forbundet med en vis risiko

Efterafgrøder vil om få år være den tredje mest dyrkede afgrøde i Danmark. Der er derfor tale om et stort areal, der hvert år skal lægges ud. Med danske priser på cirka 25 kroner pr. kg udsæd af olieræddike og gul sennep er der tale om relativt store udgifter til udsæden.

Men hvordan kan man som landmand forvente, at priserne på udsæden vil udvikle sig fremover - og er der udsigt til, at priserne bliver så høje, at det bedre kan betale sig selv at importere udsæden fra eksempelvis Sverige eller Tyskland?

Stor variation i priser

Agrologisk har undersøgt priserne på udsæd til mellem- og efterafgrøder i henholdsvis Danmark, Sverige og Tyskland. Undersøgelsen viser blandt andet, at udsæd af gul sennep og olieræddike er billigere i Tyskland.

Med det kraftigt voksende marked for frø til efterafgrøder er der dog udsigt til, at danske firmaer vil begynde en produktion af frø til efterafgrøder.

Kim Bonde Petersen, der er administrerende direktør hos Nordic Seed, fortæller, at udsæden lige nu kan købes billigere i Ungarn. Den Ungarske udsæd bliver købt gennem tyske forædlere, men målet er ifølge Kim Bonde Petersen, at Nordic Seed i fremtiden selv producerer udsæd til efterafgrøder i udlandet. Det, mener han, kan ske, ved at eksempelvis ungarske landmænd avler frø på kontrakt med et lokalt frøfirma, som videresælger frøene til Nordic Seed.

Han mener samtidig, at de større mængder udsæd, der skal produceres i fremtiden, vil få priserne til at falde. Men han understreger desuden, at han mener, at prisen på korn også i fremtiden vil være meget afgørende for prisen på udsæden til efterafgrøder.

Læs hele artiklen i martsudgaven af Agrologisk.


Kommentér artikel

NB! Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.

Kommentarer

Indsend kommentar

Indtast dit navn.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
Hvis du indtaster din e-mail får du besked når der er nye svar.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd> <h1> <h2> <h3> <p>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • You may quote other posts using [quote] tags.

Mere information om formateringsmuligheder

Mollom CAPTCHA (Skift til lyd CAPTCHA)
SPAM sikkerheden sikrer at uvedkomne ikke misbruger Maskinbladet.dk til at udsende reklame eller volapyk-tekst.
Skriv bogstaverne du ser i feltet til venstre; hvis du ikke kan læse dem, gem da formularen og et nyt billede vil blive genereret. Der tages ikke højde for store bogstaver.

Tilmeld dig Maskinbladets nyhedsbrev

Få nyhederne direkte i din indbakke