Torsdag deltog formand Christian Lund og næstformand Berith Nissen fra SLF, Sønderjysk Landboforening, i Landbrug & Fødevarers tørkemøde. De roser mødet, hvor alle konsekvenser af tørken blev belyst, og de økonomiske konsekvenser for de enkelte bedriftstyper fremlagt. Til mødet deltog formænd fra lokale landboforeninger og brancheorganisationerne sammen med Miljø- og fødevareminister Jacob Ellemann-Jensen. Det skriver landboforeningen i en pressemeddelelse.

Høsttab

Vurderingen var, at det samlede høsttab udgør cirka 6,4 milliarder kroner mens tørketabet på de enkelte bedrifter er meget forskellige.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

For et typisk husdyrbrug havde Seges beregnet, at tabet vil udgøre et sted mellem 0,5 -1,0 millioner kroner, afhængig af forudsætninger.

Der blev præsenteret en række regelændringer på mødet, der skal lette hverdagen på bedrifterne.

- Det redder ikke vores økonomi, men det kan lette vores hverdag, og hjælpe os med at skaffe foder til dyrene. Og så er det et godt signal om, at regeringen har forståelse for vores situation, siger formand for Sønderjysk Landboforening, Christian Lund.

Ministeren blev præsenteret for flere løsningsforslag i forhold til tørken, og ville ikke afvise, at der kunne komme flere tiltag fra regeringens side.

Kig på afgifter og skatter

Berith Nissen pointerer, at der også er behov for mere langsigtede løsninger. Tørkeproblemet er ikke kun et landmandsproblem, men ender med at være et samfundsproblem, da de manglende penge kommer til at smitte af i følge- og serviceerhverv, såvel som i skatteevne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

-Vi vil gerne opfordre regeringen til at se meget nøje på de skatter og afgifter, for eksempel ejendomsskatter, som vi landmænd betaler uanset, om vi tjener penge eller ej. Denne type skatter og afgifter udgør op mod en millioner kroner hjemme på bedriften hos os. Det er mange penge i et år, hvor man er ramt af tørke og lav notering, siger hun.