I Tyskland ar det meget udbredt, at gyllen læsses og omlæsses via andok-koblinger, der automatisk kobles sammen, når den ene halvdel af koblingen placeres i den anden halvdel af koblingen. I Danmark avendes systemet også af visse biogasanlæg.

På deres stand på Agritechnica viser Gøma en andok-arm, der kan fylde både fronttanken og den efterspændte gyllevogn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vi har konstrueret andok-armen som en sandwich konstruktion, der kan anvendes ene eller i kombination med en 2.000 eller 3.000 liters fronttank.

- Allan Sørensen, eksportchef hos Gøma.

Ene eller i kombination med fronttank

Koblingen på den hydraulisk betjente andok-arm er på ti tommer og gyllen pumpes om i gyllevognen igennem en otte tommer tyk rørføring, der monteres hen på højre side af traktoren.

- Vi har konstrueret andok-armen som en sandwich konstruktion, der kan anvendes ene eller i kombination med en 2.000 eller 3.000 liters fronttank. Armen er placeret i højre side, og når den foldes ud, er den lige midt for motorhjelmen på traktoren. Det giver føreren frit udsyn til at dokke armen i koblingen på lastbilen, buffertanken eller gylletanken med overdækning. Armen rækker små fire frem foran traktoren, og når derfor let fra marken og ud til lastbilen på vejen, forklarer Allan Sørensen, export manager hos Gøma.

Ansuges med vakuum

Læsning af såvel fronttank som gyllevogn sker med en traditionel læssepumpe, der skal være fyldt med gylle, for at kunne arbejde. På den nye arm anvender Gøma vakuum, til at ansuge andokken og fylde læssepumpen med det før gylle.

- Vi anvender en kolbepumpe til at lave vakuum, men da vi kun arbejder med vakuum i rørføringen og i nogle ganske få sekunder indtil læssepumpen tager over, kræver systemet ikke forstærkninger af hverken gyllevogn eller fronttank, siger Allan Sørensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Gøma har ikke nået at testet læssekapaciteten, men virksomheden forventer, at den matcher traditionelle læssemetoder.

Lige frem og mindre skader

Fordelen ved at læsse foran på traktoren er, at gyllevognen kører lige frem til lastbilen og bakker tilbage i samme plejespor.

- Det giver betydelig færre skader på afgrøden, en når gyllevognen vendes og bakkes ud mod vejen hvor lastbilen venter. Når der læsses foran, behøver man ikke at folde slangebommen eller redskabet bag på gyllevognen sammen. Det sparer både tid og slidtage på redskaberne, siger Allan Sørensen, der også ser det som en stor fordel, at andok-armen er hurtigere at manøvrere og kun vejer halvdelen af en traditionel læssekran.

Dansk interesse

Læssesystemet har Gøma konstrueret til Tyskland og andre eksportmarkeder. Men på sigt kan virksomheden sagtens se systemet anvendt i Danmark.

- Flere og flere efterspørger et system til erstatning for buffertanken, som det kræver mandskab at transportere ud i marken, og kun står hensigtsmæssigt til nogle få læs gylle. Her er andok-systemet er godt alternativ til andre formere for omlæsning, siger Karsten Kammen, slagschef gos Gøma.