Madsen Bioenergi A/S får en årlig produktion på 40 millioner kWh og opkobling til det offentlige naturgas system i Skive Kommune.

Årligt kommer der til at løbe 100.000 ton gylle fra kvæg- og svineejendomme igennem det nye anlæg og omkring 18.000 til 20.000 ton fast biomasse i form majs, korn samt svært omsættelige energikilder som husdyrgødning og dybstrøelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fra mandag til fredag bliver der leveret gylle fra de landbrug på egnen, som leverer til biogas-anlægget, og gyllen transporteres med lastbil og gylletrailer.

Hver dag, syv dage i ugen skal der 300 ton gylle i anlægget og læsses 50 ton majs samt 15 til 20 ton dybstrøelse.

Opbygning af anlæg

Gyllen opvarmes med varmepumpe til 35 grader i anlæggets fortank. Herefter ledes gyllen over i en mixertank, hvor majs eller korn og dybstrøelse blandes i. Forinden er majsen og dybstrøelse mixet sammen.

I opvarmningsmoduler bliver hele blandingen opvarmet til 56 grader og er nu klar til at komme over i én af de to 4.600 kubikmeter isolerede reaktortanke. Tankene er forsynet med fem omrørere, som sørger for at holde gang i afgasningsprocessen.

Her vil gyllen være i 30 dage, hvorefter den ledes til eftergasningstanke, hvor gyllen vil være i yderligere 30 dage. Det giver en opholdstid på 60 dage på biogasanlægget, og nogle biogasanlæg har en kortere opholdstid:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Nogle kører 15 og andre 30, men vi har 60 dages opholdstid. Opholdstiden siger noget om, at det vi fylder i anlægget er tykt og svært omsætteligt og derfor kræver længere tid, forklarer Per Madsen.

I alt er der tankkapacitet på over 34.000 kubikmeter fordelt på 11 tanke hos Madsen Bioenergi.

Fra reaktortankene ledes gassen over til opgraderingsanlægget. Når gassen skal på naturgasanlægget, er man kun interesseret i at få metangassen med, og derfor skal CO2 indholdet i gassen fjernes.

Dette sker ved at vaske gassen med en vand-amin-væske. CO2 vil binde sig til amin-væsken og på den måde fjerne CO2 fra gassen.

Gassen bliver dermed klar til at blive nedkølet, tørret og komprimeret til at komme ud på naturgasnettet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Amin-væsken genbruges, og for at få CO2 molekylerne til at slippe væsken igen, så skal væsken opvarmes til 120 grader.

Her skal der bruges seks bigballer dagligt, og restvarmen fra denne proces bruges i opvarmningsmodulerne til at varme gyllen og majsen op inden reaktortankene.

Gavner miljøet

- Vi gavner også miljøet med al den gylle, vi har igennem anlægget, fortæller Boe Madsen. Han fortæller, at typisk får kvægbrug 40 til 50 procent udnyttelse af deres gylle, da gyllen er tyk med organisk stof, som planterne ofte først optager langt henne i vækstsæsonen - næsten for langt henne.

- Det betyder, at kvælstoffet til planterne først er fri hen på efteråret, og der har planterne ikke meget at bruge det til. Men efter et besøg i biogasanlægget afleverer vi en gylle tilbage, som er næsten lige så tynd som vand og på et stadie, som er meget lettere for planterne at optage med det samme, forklarer Per Madsen, og påpeger en nyttevirkning på helt op til 70 til 80 procent i den afgassede gylle.

Boe Madsen tilføjer, at metangassen fra gyllen, som normalt vil fordampe til atmosfæren, og som er 20 gange så skadeligt som CO2, bliver på biogasanlægget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er lige præcis den form for gas, som vi er ude efter til naturgassen, og desuden modtager gyllen kvælstof fra majsen og bliver meget mere værdifuld for landmandens marker.

Det er desuden også værd at nævne, at energien, som tilsættes i form af varme for at gå gassen gjort klar til naturgas-nettet, sker fra et halmfyr, og halm er en andengenerations afgrøde.

- Mange andre biogas anlæg i Danmark producerer gas til at drive en gasmotor, som derefter producerer strøm, men her går vi lidt den anden vej og udnytter gassen på naturgassystemet og har derfor et halmfyr til at klare den energi-tilførsel i form af varme, fortæller Per Madsen.