ANALYSE
Man kan næsten mærke det i luften, når man træder ind på Christiansborg, og der er udskrevet folketingsvalg. Luften næsten sitrer, og flere løber rundt, end der går.
Partiernes valgmaskiner han længe stået på "hold", men nu er bremsen sluppet, kampen er i gang, og "the winner takes it all".
Hvem der bliver "The Winner", det ved vi først efter den 18. juni, men lige nu tyder det ifølge meningsmålingerne mest på, at det gamle bondeparti, Venstre, og dermed Lars Løkke Rasmussen kan overtage Statsministeriet.
Systemskifte
For den danske landbrugssektor er der voldsomme kræfter i spil. Bliver regeringen siddende, betyder det en gennemførelse af de forhadte randzoner, unødvendige forbud mod sprøjtemidler og fortsatte indgreb mod anvendelsen af kvælstof/gødning.
Pessimistiske toner har ligefrem talt om, at danske landbrugere er i en overlevelseskamp, og skal landbruget ud af den kamp, kræver det et systemskifte.
Nu er det ikke altid, at det går som præsten prædiker, og skulle det ske, at en blå blok ikke laver om på regeringens landbrugs- og miljøpolitik, så vil det såmænd ikke være første gang, at nogen drejer rundt på den meningspolitiske tallerken efter et valg. "Man har jo et standpunkt, til man tager et nyt".
Tilbagegang
Partiernes formkurve er meget forskellig. Skal blå blok overtage ministertaburetterne - sandsynligvis med en ren Venstreregering som resultat, vil det ikke være i kraft af Venstres egen indsats - snarere på trods af.
De gamle kampfæller, Venstre og Det Konservative Folkeparti, står begge til tilbagegang, men det mere end opvejes af succes til især Dansk Folkeparti, men også Liberal Alliance.
Kristian Thulesen Dahl skal ud i sit første folketingsvalg som formand for Dansk Folkeparti, og meget tyder på, at skal Lars Løkke Rasmussen genindtage Statsministeriet, kræver det store indrømmelser til Dansk Folkeparti.
Taber sutten
Liberal Alliance har haft tendens til ind imellem at "tabe sutten" med liberale meldinger så ideologiske, at de slipper jordforbindelsen, men de er ved for alvor at lære det politiske håndværk, og meget tyder på, at partiets målsætning - en fordobling af mandattallet - ikke er utopisk, om end bliver vanskeligt at nå.
Samtidig vil de liberale i det lille parti sandsynligvis være "klassens uartige dreng", der kan blive vanskelig for Lars Løkke Rasmussen at holde styr på. Men for landbruget vil Liberal Alliance være "vejen til frihed".
De Konservative indledte med den nye formand et politisk eksperiment, der ser ud til at slå fejl, og dermed er det ikke en helt urealistisk tanke, at det kan blive sidste gang, De Konservative opnår repræsentation i Folketinget. Kommer Søren Pape ikke ind i Folketinget, vil han sandsynligvis blive skiftet ud, og talentmassen er ikke ligefrem det, der brillerer i det gamle højreparti. Andre er løbet med partiets politik
Præsidentvalgkamp
Når Helle Thorning-Schmidt ikke helt skal opgive at vende en tilsyneladende håbløs situation, skyldes det først og fremmest hendes satsning på at skabe en "præsidentvalgkamp"- Helle eller Løkke - og der har hun vundet på forhånd.
Men så simpelt er det ikke, og Helle Thorning-Schmidt slipper sandsynligvis ikke af med sit image som "løftebryder", selv om Socialdemokratiet står til en lille fremgang i meningsmålingerne.
Det er dog en fremgang, der ikke kan opveje, at De Radikale og SF fortsat står til massive valgnederlag, og at den nuværende regering dermed mister sit nuværende parlamentariske flertal.
Reddet af klokken
Enhedslistens nuværende politiske leder, Johanne Schmidt Nielsen var tæt på at blive slået knockout af sit eget partis opstillingsregler, men hun blev i stedet for reddet af den klokke, der slog til valgkamp.
Enhedslisten står dermed fortsat til en mindre fremgang, men uden at kunne rette op på de tab, som De Radikale og SF løber ind i.
Alternativet er så "alternativt", at valgkampen sandsynligvis vil afsløre for vælgerne, hvorfor "politiske sæbebobler" er så skrøbelige, at de sprænger ved den mindste berøring.
Bolden er givet op. Det er nu, der skal scores, og som sædvanlig er der trængsel på midtbanen. Men det kan i sidste ende blive fløjene, der afgør, hvem der kan indtage Statsministeriet efter den 18. juni.
