Jesper Thorøe driver sin bedrift ved Lunderskov efter Conservation Agriculture-principperne, der stiller nogle flere - og skrappere - krav til jordbehandlingen end pløjefri dyrkning.

- Det er lidt to sider af samme sag, erkender han, - men i CA sigter vi blandt andet mod, at max 25 procent af jordoverfladen må forstyrres. Derfor har jeg også ledt efter et sædskifte, hvor der skal rodes mindst muligt i jorden.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Og Jesper Thorøe har fundet det. Det gyldne såskifte, kalder han det selv med et skævt grin. I tre år har han forsøgt sig med direkte såning på arealer, der end ikke er harvet - og med tilfredsstillende resultat.

En tur i marken beviser det. Hveden står godt og tæt, direkte sået oveni sidste års hestebønner, der er sået direkte oven i rajgræs fra året før.

Efter høst forstås, men hver gang er jorden blevet efterladt med et jævnt dække af snittede planterester. Et andet sted står 50 hektar hvede sået direkte efter raps. Den direkte såning klarer Jesper Thorøe med tandskæresåmaskinen, når afgrøden er fjernet.

- Planteresterne og den mindre jordforstyrrelse betyder, at ukrudtet har svært ved at spire, men endnu vigtigere, at mikroorganismerne og ormene har noget at leve af uden at blive forstyrret, forklarer han, mens han skiller hvedens stive stængler.

Ormene har gjort deres arbejde. Jorden er næsten bar med enkelte planterester fra sidste års afgrøde. Han river en håndfuld strå op, og den jord, der hænger ved rødderne er porøs, fyldt med ormehuller og formentlig mikroorganismer i hobetal, som ikke sådan kan spottes. Men ifølge de, der ved dét, er der flere mikroorganismer i en spiseskefuld jord, end der er mennesker på kloden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- I en sund jord vel at mærke, pointerer Jesper Thorøe.

- Målet med CA er at skabe en sund jord, fordi en sund jord giver sunde afgrøder med store udbytter, og hvorfor så ikke lade orme og mikroorganismer gøre arbejdet for os, tilføjer han.

I Agro, der udkommer fredag den 11. august kan du læse resten af artiklen. Men allerede nu kan du læse artiklen ved at klikke her:

Brugernavnet er dit abonnementsnummer, og adgangskoden er dit postnummer.

Ikkeabonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til den.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der kan bestilles abonnement på http://www.agrar-plus.dk/agro eller telefon 76 20 79 70.