I 2003 købte Claas halvdelen af franske Renault Agriculture, og gik dermed for alvor ind på traktormarkedet. Den sidste halvdel overtog Claas i løbet af få år, og i dag er Renault Agriculture navnet helt udfaset.

Indtil 2003 havde Claas producerede Xerion-traktorerne på hovedfabrikken i Harsewinkel i Tyskland, og denne produktion fortsætter også dér i dag. Foruden Xerion-serien, så produceres de mindste Atos, Elios og Nexos uden for Le Mans.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Produktionen i Le Mans går derfor fra den mindste Atos med 65 hestekræfter til Axion 900-serien med topmodellen Axion 950 på 410 hestekræfter.

Produktionen ligger på 40 til 50 traktorer pr. dag, og med en årlig produktion på 10.000 til 12.000 traktorer, så sender Claas mange traktorer ud fra den franske fabrik i Le Mans - som i øvrigt ikke ligger langt væk fra den berømte racerbane, hvor det årlige 24 timers motorløb foregår.

Fra orange til grønt

Allerede i 2003 begyndte de første grønne traktorer at rulle ud af samlebåndet på fabrikken i Le Mans. Traktorerne var en Renault malet i Claas-farver, og den egentligt første Claas-producerede traktor blev Axion 800-serien, som kom i 2006.

- Vi ændrede målgruppen for Le Mans-fabrikken markant, da Claas købte fabrikken i 2003, fortæller John Goyló fra Claas-fabrikken i Le Mans.

- Renault Agriculture var en middelklasse-traktor, som henvendte sig bredt, men Claas ville op i superligaen for traktorproduktion, og være med helt fremme med tekniske og teknologiske nyskabelser, og derfor gik vi cirka 20 procent ned i produktionen, da vi begyndt at stoppe produktionen af ældre serier, og erstatte dem med nye produkter. Claas-traktorerne ligger i en højere prisklasse end Renault Agriculture, og det skyldes, at vi hele tiden har haft for øje at omstille os til det fremtidige marked i Europa, som kræver traktorer, som mere eller mindre kører selv, og med stor vægt på elektronisk styring af alle funktioner, siger John Goyló.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Da man overtog fabrikken blev 70 procent af traktorerne afsat på hjemmemarkedet i Frankrig, mens det i dag er 70 procent. som sendes uden for Frankrig.

- I dag er Frankrig dog stadig det største marked for Claas, men det skyldes, at Frankrig er det største traktormarked i Europa med et nyt salg på knap 30.000 nye traktorer årligt. Til sammenligning sælges der 20.000 nye traktorer i Tyskland og cirka 1.700 nye traktorer i Danmark om året, siger John Goyló.

Stor fornyelse

Siden Claas overtog fabrikken i 2003 er der investeret 500 millioner euro i udvikling af traktorproduktionen. Det svarer til 3,7 milliarder danske kroner.

De 40 millioner euro er brugt på fabrikken i Le Mans, som blandt andet har fået nyt maleanlæg og produktionsforholdene er også ændret markant, siden Claas overtog fabrikken.

Desuden er der blevet investeret 12 millioner euro i nyt test og udviklingscenter i Trangé, få kilometer fra fabrikken i Le Mans.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Endeligt har Claas investeret 40 millioner euro i udvikling af deres egen trinløse transmission kaldt EQ200, som vi helt sikkert også vil se i flere Claas-traktorer om få år. Indtil nu leveres transmissionen kun i Arion 500 og 600-serien.

På de 13 år, som Claas har producerede traktor i Frankrig består hele traktorprogrammet af 11 serier fordelt på 52 modeller.

Glidende samling

Fabrikken i Le Mans er en samlefabrik, og derfor produceres der ikke enkelte dele på fabrikken. Samlebåndet er 700 meter langt med 250 arbejdsstationer, og hele båndet kører kontinuerligt.

Langs samlebåndet er delene samlet, så de små komponenter står på den ene side, og de større på den anden side. Det hele er bygget op efter lean-konceptet, som også benyttes på mange bilfabrikker, hvor der præcis stilles de dele frem, som passer til den specifikke traktor der produceres. Derfor produceres der også forskellig størrelse traktorer mellem hinanden.

Medarbejderne på de forskellige arbejdsstationer ved præcis hvad de skal gøre på de enkelte stationer, og derfor går det også stærkt med produktionen. Eksempelvis tager det blot en halv time fra kabinens påbegyndes til montering til den sidder fast på traktorkroppen. I kabinen sidder der 4.000 dele og ledningsnettet er flere kilometer langt, hvis det blev lagt ud på gulvet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mens kabinerne samles, sættes transmission og motor sammen, og når de er sat sammen, tages de ud af produktionslinjen, og køres til maling.

I 2010 investeret man i et nyt maleanlæg, som primært består af malerobotter, dog overvåget af fire personer, som går og plet maler dér, hvor robotten ikke kan nå. Der sidder cirka fire kilo maling på en gennemsnitlig traktorkrop, og det nye maleanlæg har betydet, at man har halveret malingen, da det males mere præcist med robotter.

Det er også robotter, som står for transporten til og fra produktionsbåndet til maleområdet.

Når traktoren er færdigsamlet gennemgår alle traktor en 20 minutters sluttest og kontrol, inden traktoren køres ud fra fabrikken.

Der arbejder i alt 650 medarbejder på fabrikken i Le Mans og 19 procent af dem er kvinder.