Familievirksomheden Grimme, der blev grundlagt i 1861, har oplevet en kraftig vækst i de senere år og er nu aktiv i 120 lande. 12 salgs- og serviceselskaber samt firmaerne Spudnik, ASA-LIFT, Kleine og Internorm tilhører, sammen med Landmaschinenfabrik, Grimme Gruppe. Der er ansat i alt 2.200 medarbejdere i Grimme Gruppe.

For at koordinere de fremtidige udfordringer på globalt plan får Grimme Gruppe og Grimme Landmaschinenfabrik en ny ledelses-stuktur. Grimme Gruppe er siden den 1. juli 2016 blevet ledet af di-rektørerne Franz Grimme, Franz-Bernd Kruthaup og Jens Walter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med denne omstrukturering sender vi et tydeligt signal om yderligere vækst og udbygning af vores forretningsområder kartoffel-, roe- og grøntsagsteknik.

Franz Grimme

Den nye virksomhedsledelse hos Grimme Landmaschinenfabrik består af direktørerne Sebastian Talg (salg), Richard Weiß (produktion) og Carsten Seelke (udvikling) samt af fuldmægtig Henk Gövert (det kommercielle område). Desuden er ejeren Franz Grimmes søn, Christoph Grimme, blevet ansat som fuldmægtig i virksomhedsledelsen. Den 28-årige ingeniør er ansvarlig for den internationale produktion og har overtaget projektledelsen for den nye fabrik i Kina.

Tidligere medlem af virksomhedsledelsen, Felix Lingens, bliver ny direktør for transportbåndsfabrikken i Niedersachsenpark, som fra den 1. januar 2017 udskilles fra Grimme Landmaschinenfabrik og bliver selvstændig.

Roland Kratz (driftsleder roeteknik) forlader efter eget ønske firmaet efter 13 år. Franz Grimme takker Roland Kratz for hans store indsats og høje faglige kompetence.

- Med denne omstrukturering sender vi et tydeligt signal om yderligere vækst og udbygning af vores forretningsområder kartoffel-, roe- og grøntsagsteknik. Desuden glæder det mig, at min søn Christoph overtager ledelsesansvaret hos Landmaschinenfabrik, siger Franz Grimme.