Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Greenpeace: Danmark må halvere husdyr frem til 2030

Af SSV - 24. maj. 2019 KL. 07:36

Ifølge Greenpeace skal Danmark halvere antallet af kvæg og svin frem mod 2030 for at leve op til Paris-aftalen.

I en ny klimaanalyse "Halvt så mange køer og svin" mener Greenpeace at dokumentere, hvordan udslippet af klimagasser fra den såkaldte ikke-kvotesektor (transport, boliger og biler) kan og bør halveres i 2030.

Analysen viser ifølge Greenpeace, at dansk landbrug skal omstilles drastisk ved at nedbringe udledningen direkte fra dyrene og på den måde også frigive foderarealer til udtagning af lavbundsjorde, C02-absorberende skov, planteafgrøder til menneskeføde og mere natur med positive gevinster for den skrantende biodiversitet.

Danmark har verdens højeste produktion af kød per indbygger, og køer og svin står for knap en femtedel af Danmarks samlede udslip af klimagasser. Analysen viser nødvendigheden af gradvist at halvere antallet af køer og svin frem til 2030.

- Færre dyr i landbrugets rekordstore kødproduktion er afgørende for at sænke Danmarks belastning af klimaet, og ud fra vores beregninger skal antallet af køer og svin faktisk være halveret i 2030, hvis Danmark skal leve op til det globale 1,5-gradersmål. En halvering af dyr vil skabe plads til mere natur og skov, som vil optage CO2 og styrke biodiversiteten og miljøet. Vores opfordring er derfor, at den kommende regering og det nye folketing vil arbejde i den retning, siger Tarjei Haaland, klima- og energirådgiver hos Greenpeace.

-Løkke-regeringen har stået for en fredning af det industrielle landbrug i en tid, hvor oversvømmelser, orkaner og hedebølger tager til, og videnskaben slår fast, at klimaet og biodiversiteten er i undtagelsestilstand. Hvis vi skal bremse klimakrisen og give en klode i balance videre til de næste generationer, så må den politiske totalfredning af den nuværende, massive kødproduktion ophøre, og der skal handles nu, siger Tarjei Haaland.

I dag bruges halvdelen af Danmarks landareal - eller 80 procent af landbrugsarealet - til at dyrke foder til de mange dyr i industristaldene. Dertil kommer import af sojaskrå til dyrefoder dyrket i Sydamerika - på arealer, der svarer til størrelsen af Sjælland og Falster, skriver Greenpeace.

-Vi skal udtage landbrugsjord for at sikre klimaet og for at give plads til natur og biodiversitet. Vi skal også have langt færre køer og svin for klimaet. De to ting passer heldigvis fantastisk godt sammen, da halvdelen af Danmarks landareal i dag bruges til at dyrke foder til dyr. Med mindre plads til foder, bliver der mere til natur, vigtig CO2-absorberende skov og også plantemad til mennesker. Det er positivt, at flere politiske partier taler om at omlægge landbrugsjord, men vi savner en erkendelse af, at det derved reducerede areal til dyrefoder bør betyde, at antallet af husdyr reduceres tilsvarende, siger Tarjei Haaland.

Klimaanalysen viser ifølge Greenpeace, at halveringen af dyrene over de næste godt 10 år vil være et af flere nødvendige tiltag for, at Danmark kan indfri de internationale klimamål samt styrke biodiversiteten og miljøet.

- Danmarks ekstreme kød- og mejeriproduktion skader ikke alene klimaet, men har også tvunget store dele af den rige, danske natur og skovene tilbage. Danmark er det mest opdyrkede land i EU, og grønne landskaber er i store dele af landet erstattet af monotone marker med foderafgrøder. Vi skal bryde den onde cirkel og arbejde for at sænke kødproduktionen til fordel for blandt andet plantebaseret mad til mennesker. Danmark kan også på landbrugsområdet komme med forrest i klimakampen, og vi kan give naturen og miljøet nyt liv i samarbejde med dygtige danske landmænd, der gennem de seneste 100 år har bevist deres evne til at omstille sig, siger Tarjei Haaland.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame