Ifølge en opgørelse fra Naturstyrelsen er der indsendt cirka 6.700 høringssvar fra cirka 4.900 personer, myndigheder og organisationer i forbindelse med den offentlige høring af udkast til vandplaner.
Det er Naturstyrelsens skøn, at cirka 2.500 af høringssvarene enten vedrører karakterisering eller klassifikation af vandløb.
Blandt de mange høringssvar findes ét fra "fire seniorlandmænd", som de selv beskriver sig.
Det er nu ikke helt almindelige landmænd, for de har alle fire en karriere, der spænder vidt:
- Christian Mejdahl, tidligere formand for Folketinget.
- Bent Knudsen, tidligere bestyrelsesmedlem Danish Crown
- Erik Ugilt Hansen, tidligere formand for minkavlerne og dambrugerne
- Niels Busk, tidligere medlem af EU-Parlamentet for Venstre.
Forkert metode
Gruppen peger blandt andet på, at Danmark anvender sit eget system - en faunametode - i stedet for at bruge fiskevandsdirektivets "14 objektive parametre", der nu er erstattet af vandrammedirektivet, som opererer med 14 kemiske parametre, der skal være grundlaget i den metode, der anvendes til at måle vandløbenes kvalitet.
Det har man undladt i Danmark og i stedet anvendt faunametoden, der måler, hvor mange smådyr der er i vandløbene. Men der er kommet påbud fra EU om, at vi skal rette ind inden 2016.
- I hele den periode - tilbage til 1987 - er vi blevet foreholdt, at den anvendte metode var i overensstemmelse med EU. Det har den ikke været, og der er derfor strammet op over for landbrugets kvælstofudledning på et anderledes grundlag end forudsat, fortæller Christian Mejdahl til Maskinbladet.
Landbruget til gode
Han forklarer, at det danske landbrug ifølge Videncentret for Landbrug og Aarhus Universitet er kommet længere med reduktionen, "end det man har bildt os ind":
- Så bør man lade det komme landbruget til gode, når man laver vandplanen, så man ikke strammer så meget op, som der lægges op til. De vandplaner, der nu har været i høring, opererer med, at man i Nordjylland vil tage 60-80 procent ud til ekstensiv dyrkning. Limfjordsområdets afstrømning kommer fra Brønderslev i nord til Karup i syd - det største område i landet. Det seneste forlig, hvor bræmmerne blandt andet halveres, har nok reduceret konsekvenserne lidt, men det oprindelige forslag var grotesk. Det er restriktioner, som bliver til byrder, der ikke er holdbare for landbruget.
Dansk landbrug mister konkurrenceevne og vækstmulighedder, og hvis Danmark skal leve op til de meget stramme krav, der kommer i fremtiden, vil 60-80 procent af al husdyrproduktion i Nordjylland forsvinde. Med det forsvinder eksistensgrundlaget for en stor del af de små bysamfund i området, forklarer Christian Mejdahl til Maskinbladet.
Skrevet til blå blok
De fire aktører har blandt andet været på besøg i en del kommuner i Nordjylland og skrevet til partilederne i den blå blok. For nylig skrev de også til 19 nordjyske folketingsmedlemmer og indbød dem til et møde i Aalborg:
- Kun én mødte frem, der var afbud fra 10, tre var tilmeldt, men to meldte fra aftenen før, og seks hørte vi ikke fra. Det var lidt pauvert. Dansk landbrugs muligheder er reduceret i forhold til eksempelvis Slesvig-Holsten, Sverige og andre EU-lande. I Danmark er kvælstofmængden 30-40 procent mindre end eksempelvis Slesvig-Holsten og derfor reduceres også udbyttet væsentligt. Det er at straffe danske landmænd. Vi plæderer ikke for, at man ikke skal tage hensyn til miljøet. Men vi piner os selv med de nuværende vidtgående krav, slutter Christian Mejdahl.
