- Der bliver masser af græsgrej at se nærmere på, når vi viser hele paletten af Kongskilde og Kuhn-græsmaskiner, fortæller Casper Larsen, sælger hos Midtfjord Agro, som i uge 25 viser de mange franske og danske maskiner frem i marken.

- Vi viser alt lige fra skårlæggere til finsnitter, fortæller den nordjyske maskinsælger, som specielt glæder sig til at vise den nye Kuhn 2290 rundballepresser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er en virkelig kraftig rundballepresser, som henvender sig til presning af græs med blandt andet ekstra stærke lejer, fremhæver han.

De nye Kuhn 2290 rundballepressere har variabel ballekammer, og kan presse fra 80 til 185 centimeter baller.

Bugseret skårlæggere og finsnitter

Foruden den nye rundballepresser vises mange bugseret enheder frem.

- Vi viser en 17 meter Kuhn-vender, som virkelig henvender sig til maskinstationer og store bedrifter med den store kapacitet, fortæller Casper Larsen.

Desuden vises den nye 12 meter storrive med hydrauliske drivlinjer, og muligheden for tinløst justering af de enkelte rotorer uafhængig af hinanden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Riven viste virkelig flotte resultater i netop gennemført Farmtest, fortæller Casper Larsen.

Kongskilde er også godt repræsenteret med bugseret løsninger både med 12,3 meter skårlægger og den bugseret finsnitter med metaldetektor.

- Vi kører med maskinerne over hele dagen, og da der vil være over 10 maskinsæt, vil der virkelig være noget maskineri at se nærmere på, fortæller Casper Larsen.