sonsoreret-indhold

Når pladsen på Græsland 18 åbner onsdag den 6. juni 2018 klokken 10, bliver det til et brag af en fest for den nyeste teknik til kløvergræsset:

Flere end 70 kørende maskinsæt bliver demonstreret to gange i løbet af dagen, og der vil sammenlagt være flere end 100 udstillede maskiner på Græsland 18.

Græsland 18 arrangeres af frøproducenten DLF, foreningen for danske maskinstationer og entreprenører DM&E, Elmegaarden i Frederiks - som er vært for arrangmentet - samt Maskinbladet.

Arrangmentet er bredt og dækker stort set alle maskiner lige fra kløvergræsset etableres til det lægges i siloen og under plastik. Desuden kommer der også maskiner til den efterfølgende gødskning, så næste slæt græs sikres optimalt.

På Græsland 18 bliver der specielt fokus på ni maskintyper, som demonsteres i løbet af dagen: Skårlæggere, spredere, river, finsnittere, snittervogne, frakørselsvogne, kombipressere, stakudjævnere samt læssemaskiner til stakkørsel.

De øvrige maskiner som gyllegrej, såmaskiner, harver, tromler og lignende udstilles på Græsland 18, men demonsteres ikke på demo-arealet.

Fagligheden i centrum

Hele Græsland 18 foregår på Elmegaarden i Frederiks, hvor 50 hektar kløvergræs i én mark er rammen for arrangmentet, hvor det plantefaglige bogstavelig talt kommer i centrum: Her bliver DLF's demoparceller omdrejningspunktet for Græsland 18, hvor de er placeret midt på arealet, og dermed også bliver centrum for den fire hektar store udstilling.

Når de enkelte maskinerne ikke kører på demonstrationsarealet, vil de alle stå udstillede hos de enkelte udstillere og producenter, og på den måde sikres der en meget sammenhængende udstilling sammenlignet med et lignende arraangement i 2014, som Elmegaarden også lagde arealer til.

Fagligheden er desuden også i højsædet under demonstrationen, hvor en konsulent, inden hver maskine sendes af sted, fortæller om de enkelte arbejdsgange og på den måde bygge ekstra faglig viden på for de besøgende.

Flere nye maskiner

På Græsland 18 kommer der flere nye maskiner, som ikke før har været vist i Danmark - og faktisk ikke før har kørt andre officielle steder i verden. Eksempelvis kommer Sip fra Slovenien med en helt ny 15 meter skårlægger-kombination. Pöttinger viser for første gang en kombipresser i Skandinavien. Kverneland viser nye opdateringer på producentens 10 meter skårlæggersæt. Kuhn viser flere nye maskiner på det danske marked, og tyske Fendt viser en helt ny 14 meter storrive - for blot at nævne nogle eksempler.