Gennem fire grovfodercentre i Danmark har DLF et udstillingsvindue, hvor landmænd og konsulenter kan få overblikket og sammenligne arter og sorter. Men centrene er mere end en salgsudstilling, for her er viden at hente for både begynderen og græsnørden.

- Vores grovfodercentre er vigtige demonstrationsarealer. Det er dels et udstillingsvindue med forskellige arter og sorter, men også et bindeled mellem landmænd og vores forædling, fortæller Gurli Klitgaard, produktchef i DLF på en råkold april eftermiddag på Elmegården ved Karup, der er DLF's største grovfodercenter, og som den 6. juni lægger marker til Græsland 18.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Her på Elmegården har vi 80 små parceller, der er cirka 1,5 meter i bredden samt 12 store parceller sået med forskellige blandinger.

- Gurli Klitgaard, DLF

- Her på Elmegården har vi 80 små parceller, der er cirka 1,5 meter i bredden samt 12 store parceller sået med forskellige blandinger, forklarer Gurli Klitgaard.

I de små parcellerne finder man et særligt fokus på arter, som mange måske aldrig har hørt om, fordi de enten er lidt oversete eller nye på markedet.

Bryd vanen

Grundideen i grovfodercentret er, at landmænd og konsulenter kan snakke om græs, røre og se forskellene mellem arter og sorter.

- Her har vi en mulighed for at uddanne folk, og klæde dem på til at gå ud og vælge de rigtige græssorter til deres behov, siger Gurli Klitgaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Trods en stadig udvikling inden for græs og kløver kan det være svært at trænge igennem med budskabet om de nye egenskaber og muligheder.

- Vi bruger mange millioner kroner på forædling af nye sorter og de fremskridt skulle gerne nå ud til kunderne. Vores erfaring er dog, at folk savner viden om forskellene mellem eksempelvis græssorterne.

- Vores mål er, at vi får et mere aktivt sortsvalg med potentiale til et større udbytte ved det rigtige valg, siger Gurli Klitgaard.

Hun fremhæver nummerblandingerne, som et produkt, der er godt at forholde sig kritisk til.

- Nummerblandingerne sikrer, at græsblandingen kan holde til danske forhold, men ofte mangler man viden om hvilke sorter, der er i blandingen. Her er der rent faktisk noget at hente ved at sikre sig den rette sort i blandingen, vurderer Gurli Klitgaard

Artiklen fortsætter efter annoncen

Græspartner

DLF har udover grovfodercentrene også et større antal græspartnere, som rummer en anden type samarbejde.

- Vi giver vores partnere meget viden, men vi får også rigtig meget viden den anden vej, som vi kan bruge i forædlingen.

- Hos vores græspartnere går vi ind og arbejder med den enkelt bedrift, hvor vi ser på de lokale forhold, og hvilke krav der er til det, som skal ligge inde på foderbordet, fortæller Gurli Klitgaard.

Hos grovfoderpartnerne er dette samarbejde betydeligt udvidet. Her er det frem for alt vigtigt, at landmanden i samarbejdet er motiveret for at udvikle sig.

- En del af at være grovfodercenter betyder, at vi inviterer folk ind på ejendommen og der er opgaver i at passe parcellerne med eksempelvis gødningstildeling, siger Gurli Klitgaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Gevinsten for landmanden er blandt andet, at man får unikke muligheder for at ved selvsyn at se et væld af arter og sorters trivsel på egen jord.

Aha-oplevelser

På Elmegården har landmand Lars Kristensen haft ikke så få aha-oplevelser i løbet af sine fem år som grovfodercenter.

- I løbet af årene har vi lavet en række småforsøg, hvor vi eksempelvis har sprunget et slæt over i en del af hver parcel. Det er ret overraskende, men man kan rent faktisk se en forskel i op til to år efter, fortæller Lars Kristensen, mælkeproducent og indehaver af Elmegaarden, som er vært for Græsland 18 den 6. juni.

En anden overraskelse kom efter et slæt, hvor man kom for langt ned i stubhøjde.

- Her kunne vi se, at en hård behandling af græsset havde en effekt på et helt år, og at nogle arter er mere følsomme end andre. Og med parceller lige ved siden af hinanden er det nemt at sammenligne dem direkte, forklarer Lars Kristensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Er man i tvivl om man bør bruge faste kørespor kan man også hente viden i parcellerne.

- Når vi har kørt gylle ud har vi ikke taget hensyn til græsparcellerne, og her kan vi se hvilke sorter, der er ligeglade med transport og hvilke der er virkelige følsomme. Her kan man se, at specielt kløver og bælgplanter er særligt følsomme overfor tryk, siger Lars Kristensen.

Fra græs til mælk

En god fordøjelighed af cellevæggene i græsset er et af de vigtigste fokuspunkter for DLF, der sætter kvalitet og høj foderoptagelser højt i deres forædling og udvælgelse af nye sorter til de danske mælkeproducenter.

- Udover at være et slogan så mener vi, at man med et bevidst valg kan få mere mælk med græs, siger Gurli Klitgaard.

På Elmegården er Lars Kristensen tilbøjelig til at give hende ret, og kan se tilbage på 2016, hvor græskvaliteten var lav og et 2017, hvor kvaliteten var høj.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Den første betingelse for at vi kan bjærge græs er, at kvaliteten er til rådighed og så vejret som den ubekendte. Den gode nyhed er, at vi kan planlægge os ud af det.

- Det seneste år har vi ligget vi 5-6 kg højere i mælkeydelse end året tidligere. Det skyldes i høj grad, at vi har græs i en god kvalitet.