Et blik på skærmen viser, at chaufføren i Case Puma 240'en kører rundt i Skovsende Plantage og såer vildtager. Stille og roligt flytter pilen sig i snorlige rækker efterhånden som chaufføren systematisk dækker området.

- Vi kan se, om han holder stille eller kører som planlagt, ja, vi kan faktisk se, om han kører forbi grillen efter en pølse, siger Henrik Astrup, indehaver af Stauning Maskinstation med et smil.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har fået en langt bedre udnyttelse af maskiner og mandskab.

Henrik Astrup, Stauning Maskinstation.

Maskinstation har siden foråret 2018 installeret 27 GPS-trackere i deres omkring 100 maskiner, ikke for at overvåge medarbejderne eller se om de kører forbi grillen, men for at få et overblik over, hvor de enkelte maskiner opholder sig, og om de er i drift.

- Før vi fik trackere installeret i de enkelte køretøjer, brugte vi en del tid på at ringe rundt til medarbejderne og spørge: Hvor er du nu? Hvornår kan du undvære maskinen? Mange af vores maskiner bliver ofte flyttet rundt mellem de forskellige arbejdspladser af forskellige medarbejder og var tidligere ofte svære at lokalisere. Nu har vi fået overblikket, og kan via programmet, se hvor maskiner er, og vores værkstedsfolk har også fået et overblik over serviceintervallerne. Vi har også monteret trackerne i vores traktorer, som giver os et godt overblik over, hvor langt chaufføren er nået i en række opgaver i løbet af dagen, fortæller Henrik Astrup.

rich-media-2
Et GPS-system skaber overblik over placering af både landbrugs- og entreprenørmaskiner. Trackeren kan placeres, så den er usynlig på maskinen. Foto: Marianne Nørmark.

Computeren fortæller også Henrik Astrup, at deres Samson slamsuger med en Case Puma foran er på vej hjem til domicilet i Stauning fra en opgave i Skjern.

Næste step hos Stauning Maskinstation er at få monteret GPS-trackere på samtlige lastbiler, så maskinstationen kan fange den nærmeste bil til en eventuel akutordre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

GPS-Trackerne er udviklet og leveret af det nordjyske firma, Web4you, som leverer GPS-flådeudstyr til både entreprenør- og maskinstationsbranchen.

- Med et GPS-system får man overblik og dokumentation, på den måde kan kunderne undvære en masse papir, da alle informationer er samlet i ét system, fortæller Jan Højer Pedersen, indehaver af Web4you.

Systemet sender automatisk relevante rapporter på mail og holder systematisk overblik over service-intervaller.

rich-media-4
GPS-trackere monteret på samtlige maskiner kan skabe overblik hjemme på kontoret over, hvor maskinerne opholder sig, om de er i drift, holder stille eller er på vej hjem. Foto: Marianne Nørmark.

Bruges mod tyveri

- Nogle forsikringsselskaber giver også rabat, hvis maskiner er monteret med GPS og kan på den måde forebygge tyveri, fortæller Jan Højer Pedersen.

Trackeren kan monteres på alle former for køretøjer og kan placeres, så de ikke er synlige for eventuelle tyve.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hos Stauning Maskinstation har de tidligere været plaget af tyveri af maskiner fra byggepladser. Men siden de fik monteret GPS-trackerne, har de ikke oplevet tyveri.

Nedgangen i tyveri er en positiv sidegevinst ved trackerne, men var ikke hovedmotivet til at maskinstationen søgte en GPS-løsning.

- Vi har rigtig travlt og er i gang på mange forskellige adresser, så vi manglede overblik. Det er sket, at vi har glemt for eksempel en pladevibrator på en byggeplads, hvor andre håndværkere efter flere måneder har ringet og spurgt: er det jeres maskine, skal I ikke have den hentet? Nu kan vi øjeblikkelig se, hvor for eksempel vores minigravere er placeret og hurtig give besked med det samme, fortæller Henrik Astrup.

rich-media-6
Med GPS-trackere har Stauning Maskinstation et fuldstændigt overblik over, hvor samtlige maskiner og køretøjer befinder sig. Foto: Marianne Nørmark.

Bliver i familien

Stauning Maskinstation er et familieforetagende med brødrene Jørgen og Henrik Astrup, og sønnen Kenneth Astrup, som er søn af Jørgen Astrup. Oprindelig blev virksomheden startet i 1963 af Kristian Astrup, som en maskinstation primært henvendt til landbruget.

I 2001 bredte virksomheden sig til den anden side af Ringkøbing Fjord ved opkøb af Hvide Sande Entreprenør og Vognmandsforretning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I dag fylder entreprenørforretningen 80 procent af omsætningen med fokus på veje, kloak og udgravning. Virksomheden har det sidste års tid arbejdet med et stort anlægsarbejde til en forlystelsespark Nordkraft i Ringkøbing-Skjern Kommune.

- Men selvom entreprenørafdelingen er blevet storebror, er det stadig høstarbejdet for landbruget, der i sæsonen bringer antallet af ansatte op omkring 40 mand, fortæller Henrik Astrup.

Med 40 medarbejdere ansat, så der er brug for et overblik.

- Vi betragter GPS-trackeren som en udvidet log-bog, der giver os overblik, bedre udnyttelse af maskiner og mandskab, siger Henrik Astrup.

rich-media-8
Stauning Maskinstation har i øjeblikket monteret 27 GPS-trackere på deres maskiner. Foto: Marianne Nørmark.