GPS-skærm passer på alle mærker
Case IH er klar med en ny skærm, der viser vej via GPS. Skærmen kan monteres på alle mærker af traktorer
Case IH er klar med en ny skærm, der kan monteres på alle mærker af traktorer. FM750-skæmen er en guidance-skærm, der via en række lysdioder viser, hvor præcist chaufføren holder kursen. Men den kan også kobles sammen med integrerede styresystemer, der selv holder traktoren på rette spor.
Skærmen viser maskinens position og retning i 3D, og det er en touch-farveskærm på 20,3 centimeter. Den er kompatibel med alle Case IH's løsninger, men den er først og fremmest beregnet til at blive eftermonteret på ældre traktorer og maskiner fra andre mærker.
Selve modtageren til gps-signalerne er bygget ind i skærmen, og den kan modtage signaler fra både Egnos og Omnistar samt det russiske Glonass-net. Og man kan ifølge Case IH altid opgradere til bedre nøjagtighed, hvis man ønsker det. Det betyder, at ejere kan få Case IH RTK-netværk, hvis brugeren vil betale for det.
Skærmen kan også bruges i forbindelse med en elektromotor, der monteres på ratstammen. Så giver FM750-skærmen signaler til motoren, som så drejer rattet for at holde den rigtige retning. Den kan også arbejde sammen med indbyggede systemer på traktoren, der er koblet til styrecylinderen og på den måde holder traktoren på ret kurs.
FM750 kan også opgraderes til at styre afblænding af bom-sektioner på sprøjter og lave variabel tildeling af for eksempel gødning. Alle data kan skærmen gemme, og man kan flytte dem over på en computer via USB-stick.
Det er muligt at føje flere funktioner til skærmen. EZ-remote joysticket er en ekstra mulighed for de kunder, der ønsker at benytte alle skærmens mange muligheder fra joysticket.









Kommentarer