Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

GPS har gjort traditionel plov attraktiv

Af Morten Damsgaard - 4. feb. 2019 KL. 08:05

  • ww320038_1
  • ww320038_2
  • ww320038_3
  • ww320038_4
  • ww320038_5
  • ww320038_6
  • ww320038_7

Ølandsgaarden har givet nyt liv til traditionel pløjning grundet mindre trækbehov og høj kapacitet.

Det er vidst mange år siden, der sidst blev solgt en traditionel plov i Danmark. Siden vendeploven blev udbredt i 80'erne har de overtaget markedet totalt - i hvert fald herhjemme i Danmark. For tilsyneladende produceres der stadig traditionelle plove hos blandt andet Kverneland.

Det fandt Hans Christian Jensen fra Ølandsgaarden nær Slagelse ud af, da han sidste år var på udkig efter en traditionel, brugt plov, som ikke var til at støve op.

citat startcitat start

Hvorfor skal man slæbe rundt på furer, man ikke bruger på ploven.

- Hans Christian Jensen, Ølangsgaarden.

citat slutcitat slut

- Hos Slagelse Maskinforretning, som er min lokale Kverneland-forhandler, kunne de dog oplyse mig om, at jeg faktisk kunne købe en fabriksny traditionel plov, fortæller Hans Christian Jensen, der driver Ølandsgaarden med 1.000 hektar planteavl med hovedsageligt fokus på frøavl.

- Frøavlen udgør cirka en tredjedel af vores bedrift, og da vi kan opleve problemer med væselhale og gold hejre grundet vores frøgræsproduktion, vil jeg gerne pløje inden, der udlægges en ny frøgræsmark, fortæller den vestsjællandske landmand. Resten af planteavlen køres mere eller mindre med reduceret jordbearbejdning.

- Jeg ville gerne have en traditionel plov, da jeg kunne se flere fordele i systemet - specielt efter, der er kommet autostyringsanlæg på traktorerne: Hvorfor skal man så slæbe rundt på furer, man ikke bruger på ploven.

Lavt trækbehov

Til foråret 2017 fik Hans Christian Jensen dermed leveret en otte furet Kverneland BE 100 traditionel plov, og indtil videre er det dog begrænset, hvor meget ploven har kørt.

- Vi har i efteråret 2017 blot pløjet 50 hektar, så det er ikke alverden endnu, men vi har da trods alt fået de første erfaringer med ploven nu, fortæller han.

Idéen, med ploven, er, at den skal indgå i samarbejde med bedriftens anden Kverneland lift vendeplov, som er en fem furet EG100.

- Den store plov skal tage alle de regulere træk, mens den anden tager forager, små hjørner og lignende. På den måde kan vi holde en rigtig stor kapacitet på den traditionelle plov med en forholdsvis lille traktor.

I efteråret har det været en Case IH Puma 240 CVX, som har kørt med ploven i jord lige fra JB 4 til 7, men i foråret 2017 var det en 200 hestekræfter Valtra foran ploven, som også let kunne køre med den.

- Der er ingen tvivl om, at hvis der var tale om en otte furet vendeplov, så ville den 240 hestekræfter Case IH være i underkanten til ploven.

- Jeg vil påstå, at en 30 procent mindre traktor kan køre med ploven, hvis der er tale om en traditionel plov fremfor en vendeplov.

Ikke nok med, at traktoren er mindre, det samme er prisen for ploven også.

- Hele ideen med ploven er netop at få en plov med stor kapacitet til en mindre traktor, som også er billig i indkøb.

Ploven er udstyret med krop 28 underplov med store forplovskær, med variabel furebredde og større landhjul end normalt.

GPS gør det muligt

Én af hovedårsagerne til, at den tradionelle plov er blevet interessant hos Ølandsgaarden er autostyringen på traktorerne:

- I gamle dage gik vi med favnemål, når der skulle fures op. I dag har vi autostyring på traktoren, og dermed kan vi lave opmarkeringen med GPS, så det altid kommer til at passe med hele træk. Da vi samtidigt har variabel furebredde på ploven, kan vi virkelig lave et pænt stykke arbejde med ploven til trods for, at der ikke er tale om en vendeplov.

I gamle dage målte man agerne op med favnemål, og i dag er det ersattet af GPS-teknologi:

Hans Christian Jensen fremhæver blandt andet den fordel, at når der er tale om en halvbugseret plov, så bliver afslutningerne ved forageret altid pæne og lige, og afslutningen på marken kan også laves rigtigt jævne.

- Det betyder ikke alverden at bruge lidt ekstra tid med kørsel på forageret, hvis trækkene er tilstrækkelig lange.

- På nogle marker kan dog betyde, at vi bliver nødt til at lave endnu en opfurening, og her er fordelen ved den halvbugserede plov, at vi, ved at kaste jorden tilbage fra start-furen, kan lave en rigtig pæn afslutning. Vi kører som regel med en tromle med lamelplanke foran efter pløjningen, og den kan uden problemer lave et pænt såbed - også i afslutningsfurer og lignende.

Men til trods for teknologi på traktoren og på ploven, kræver det stadig en god portion håndværk at køre med den traditionelle plov.

- Det er bare langt lettere at pløje med en vendeplov. Vi bliver nødt til at tænke os om en ekstra gang inden, vi begynder pløjningen af en mark, og det kan måske være en ulempe ved ploven: Det kræver en dygtig chauffør, som ved, hvad han har med at gøre.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame