Det gik jo egentlig fint nok, tænkte Jørgen Baisgaard om sin malkekvægbesætning på knap 200 årskøer, der ligger i Nørager mellem Aars og Hobro. Men han blev meget overrasket over, hvad en simpel tjekliste og en række møder mellem rådgivere og dyrlæge kunne gøre ved tallene for reproduktion.
Tjeklisten hedder ReproManagement og er udarbejdet af Videncentret for Landbrug, hvor Jørgen Baisgaard for halvandet år siden blev inviteret ind sammen med sin avlsrådgiver, foderrådgiver, dyrlæge og inseminør. Sammen skulle de finde frem til, hvordan Jørgen Baisgaard kunne forbedre besætningens reproduktion.
- Det var virkelig en øjenåbner. Samarbejdet gjorde, at vi kunne få øje på, hvor problemerne var, siger Jørgen Baisgaard.
Også hans foderrådgiver Tonny Andersen var overrasket over de resultater, gruppen i fællesskab kom frem til.
- Man har jo nogle forventninger på forhånd. Jeg tænkte da, at dårlig reproduktion - det var et spørgsmål om, at Jørgen ikke kiggede ordentligt efter. Men vi fandt i stedet ud af, at der var problemer med fodring af goldkøerne, og det gav en dårlig opstart af køerne efter kælvning, siger Tonny Andersen, der har sit eget rådgivningsfirma, Future Cattle Advice.
Goldkøerne skulle indenfor
Tidligere havde Jørgen Baisgaard goldkøerne gående ude om sommeren, hvor de kunne æde alt det græs, de kunne finde.
- Græs er dårligt foder til goldkøer, fordi det øger risikoen for mælkefeber, siger Tonny Andersen.
- Og jeg havde netop tal, der viste høj forekomst af mælkefeber og problemer med børbetændelse. Vi havde også problemer med ketose og alt for meget løbedrejning, siger Jørgen Baisgaard.
- Problemet var også, at når køerne gik ude, var der ikke styr på, hvor meget de åd. I perioder, hvor græsset var godt, fik de rigtig meget foder, i andre perioder fik de for lidt, siger Tonny Andersen.
Derfor er goldkøerne kommet ind og går nu i sengebåse og dybstrøelse.
Blanding med masser af halm
Desuden får de nu en specifik goldko-foderblanding i stedet for at få det samme foder som de malkende køer.
- Nu får de 8 FE pr. ko pr. dag med nogle bestemte mineraler og meget halm, så vi er sikre på, at de får det, de skal have, siger Tonny Andersen.
- Vi gik og kiggede i begyndelsen og tænkte, at der godt nok var rigtig meget halm i - og kunne det nu passe? Men vi blev overbevist, siger Jørgen Baisgaard.
- 8 FE af malkekøernes blanding er kun en tredjedel af, hvad man egentlig kan fylde i en goldko. Derfor skal der være meget halm i blandingen, siger Tonny Andersen.
Resultatet kan Jørgen Baisgaard tydeligt se i antallet af dyrlægebesøg, der er faldet markant. Han havde i 2008/2009 1,34 sygdomstilfælde pr. årsko, nu er tallet nede på 0,82. Også antallet af yverbetændelser er faldet fra 0,49 tilfælde til 0,19 tilfælde.
- Og vi har - 7-9-13 - ikke haft et eneste tilfælde af løbedrejning, siden vi fik styr på goldkøernes foder, siger Jørgen Baisgaard.
Konkrete mål
En del af ReproManagement var at lave nogle konkrete målsætninger, som gruppen af rådgivere i samarbejde med Jørgen Baisgaard skulle finde en tidsramme for.
De lavede to handlingsplaner. Den ene gik ud på at hæve drægtighedsprocenten for køerne fra 19 procent til 40 procent inden for en tidsramme på otte måneder, og den anden handlede om at få insemineringsprocenten for kvierne op fra 25 til 50 procent på tre måneder.
Fordi taget på en af Jørgen Baisgaards stalde kollapsede under de store snemængder i vinteren 2009-2010, har det været svært at vise helt klare tal for forbedringerne. Men der er ingen tvivl om, at reproduktionen er blevet meget bedre, er både han og foderrådgiveren enige om.
- De seneste tre måneder har drægtighedsprocenten ligget stabilt over de 40 procent, peger Tonny Andersen på.
Et spark bagi
Gruppen af rådgivere, dyrlæge og inseminør er mødtes to gange siden introduktionen af ReproManagement, og de konkrete målsætninger motiverer Jørgen Baisgaard hver eneste dag til at gøre det bedre til næste gang, de kommer på besøg.
Jørgen Baisgaard har været mælkeproducent siden 1989.
- Når man har drevet landbrug i så mange år, begynder man at køre den på rutinen. Det var godt med et spark bagi. Det har virkelig været en øjenåbner, siger Jørgen Baisgaard.
Han er især glad for de forbedringer, der allerede er sket med besætningen, selv om forventningen er, at han først næste år vil kunne høste de helt store frugter af arbejdet.
