I en tid med stadig mere fokus på pattegrisenes overlevelse er det på sin plads at slå på tromme for en ordentlig opstart af smågrisefodringen. Kunsten er blandt andet at få grisene til at indtage foder allerede i farestalden, og dette bør ske efter devisen ?lidt men tit?.
Her kan vi kigge os lidt om i den verden, som vi omgiver os med, og som bestemt også har en viden og tradition for at fodre pattegrisene. En grundlæggende forskel er, at eksempelvis fodring af grisene i Storbritannien fokuserer på en tidlig og høj foderoptagelse via appetitligt og letfordøjeligt foder, hvorimod vi i Danmark er bekymrede for at ødelægge pattegrisenes tarmsundhed og derfor ofte er for tilbageholdende med fodringen.
Det er vigtigt, via gode og sunde, velsmagende samt letfordøjelige råvarer, at få pattegrisene i gang med at optage foder allerede i farestalden som et supplement til somælken.
Jeg mener, at fodringen af smågrisene skal starte allerede i farestalden og jeg mener samtidig, det er vigtigt at komme tidligt i gang med at tilvende pattegrisene foder og ikke kun ukritisk supplere med mælketilskud. Fodringen kan praktiseres mere hygiejnisk for både smågrisene og det generelle stimiljø, hvis simple regler om fodringsstrategien ?lidt men tit? overholdes. Jeg mener, vi skal søge at efterligne soens egen måde at tildele mælk til smågrisene på.
Overgangen til fravænning bliver derfor mere skånsom, det høje foderindtag kan bevares, og strategien med de genkendelige råvarer og foderadditiver hjælper smågrisene over dette kritiske punkt, hvor grisen skal fra en periode med et passivt immunforsvar til et aktivt - også kaldet det immunologiske tomrum.
Har du abonnement på bladet, kan artiklen desuden allerede nu læses ved at klikke her.
Brugernavnet er dit abonnementsnummer, og adgangskoden er dit postnummer.
Ikkeabonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til den.
