Det er et godt år for juletræs-producenterne, - de kan igen se frem til en højere pris for deres træer. Det oplyser P4 Syd.

- I den her tid er det rigtigt godt at være juletræsproducent, siger Michael Rodding, der er skovfoged i skovdyrkerforeningen Syd, til P4.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvor meget priserne vil sige, tør han dog ikke sige noget om endnu.

Når juletræerne i år kommer til at koste mere er det først og fremmest fordi der er færre af dem.

Det tager nemlig otte til ti år at lave et juletræ, og for ti år siden var priserne på juletræer meget lave. På grund af de lave priser havde producenterne ikke råd til at plante så mange nye træer, og det giver altså bonus i år.