I lovforslaget er de gældende regler blevet opdateret, præciseret og ændret på en række punkter. Lovforslaget indfører bl.a. målrettet regulering fra 2020 og giver mulighed for fleksible frister for etablering af efterafgrøder.

Gødskningsloven indeholder regler om kvælstofkvotesystemet, gødningsregnskabet og efterafgrødekrav. Lovforslaget viderefører overordnet disse regler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er frist for at give bemærkninger til lovforslaget den 18. december 2018. Landbrugsstyrelsen gør opmærksom på, at vi arbejder videre med lovforslaget under høringsperioden, og der derfor vil kunne komme ændringer i forslaget

Målrettet regulering fra 2020

Med lovforslaget bliver det muligt at fortsætte den målrettede regulering i 2020 og de følgende år. Ligesom i 2017-2019 vil ordningen bestå af en frivillig tilskudsordning og evt. et obligatorisk efterafgrødekrav. I den målrettede regulering vil landmænd få mulighed for at anvende alternativer til efterafgrøder.

Efterafgrøder er et af de væsentligste kvælstofvirkemidler i Danmark og anvendes i mange forskellige sammenhænge. Tidspunktet for etablering af efterafgrøder har stor betydning for, hvor godt efterafgrøderne kan udvikle sig og dermed for, hvor meget kvælstof de kan nå at samle op fra jorden. For at sikre at efterafgrøderne leverer den effekt, som de skal, er der derfor fastsat frister for, hvornår efterafgrøderne skal etableres.

- Vi har de sidste fire år på grund af vejret udskudt fristerne for etablering af efterafgrøderne. I lovforslaget foreslås det derfor, at der indføres en mulighed for at fastsætte fleksible frister for etablering af efterafgrøder. Den konkrete model er ikke udviklet endnu, og vi indgår i drøftelser med Aarhus Universitet om, hvordan den kan se ud, skriver ministeriet i en pressemeddelelse.

Ændrede regler for optagelse

En landmand skal i dag optages i Register for Gødningsregnskab, hvis landmanden har en omsætning fra visse jordbrugsaktiviteter på 50.000 kr., og han producerer eller anvender en vis mængde gødning. Landmænd, der har en omsætning på 20.000 kr. fra visse jordbrugsaktiviteter kan lade sig optage frivilligt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Landmænd, der er optaget i Register for Gødningsregnskab, skal udarbejde gødningsplanlægning og gødningsregnskab og overholde kvælstofkvoten. Landmanden kan til gengæld købe handelsgødning uden at betale kvælstofafgift.

De nuværende regler om optagelse i Register for Gødningsregnskab er svære at administrere for Landbrugsstyrelsen. Det foreslås derfor, at reglerne ændres, så kravet om en omsætning af en vis størrelse udskiftes med et arealkriterium.

En ændring af reglerne vil betyde, at nogle landmænd skal forlade Register for Gødningsregnskab, og andre vil skulle optages. Med de foreslåede ændringer vil bl.a. små gartnerier og juletræsproducenter kunne blive optaget i Register for Gødningsregnskab.

Treårig periode

Landmænd, der er optaget i Register for Gødningsregnskab, må ikke forbruge mere kvælstofholdig gødning end den årlige kvælstofkvote. Forbruget af kvælstofholdig gødning opgøres bl.a. ud fra kvælstofindholdet i husdyrgødning, husdyrnormer, og kvælstofkvoten opgøres primært ud fra kvælstofnormer for afgrøder, kvælstofnormer.

Både kvælstof- og husdyrnormerne er relativt stabile. Det vil derfor være muligt at fastsætte normerne hvert tredje år i stedet for årligt, som er praksis i dag. Det medfører en forenkling af reglerne. Det vil dog fortsat være muligt at fastsætte normerne årligt, hvis der for eksempel opstår ny viden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mulighed for kontrol og sanktionering ved manglende etablering af efterafgrøder styrkes. I vores kontrolopgørelser fra de seneste år har det vist sig, at der er væsentlige uoverensstemmelser mellem det areal med efterafgrøder, der er indberettet, og det areal, der er fundet ved fysisk kontrol. Med lovforslaget foreslås det derfor, at kontrollen og sanktioneringen styrkes på en række punkter, skriver miljø- og fødevareministeriet i en pressemeddelelse.

Kvotereduktion

Som reglerne er i dag, skal landmænd først opgøre deres efterafgrødekrav et halvt år, efter efterafgrøderne skulle ligge på marken. Det betyder, at landmanden ikke kender sit præcise krav på det tidspunkt, hvor efterafgrøderne skal udlægges. For at give et bedre overblik for landmanden og for Landbrugsstyrelsen foreslås det i lovforslaget, at opgørelsestidspunktet rykkes, så det allerede ligger i efteråret, når efterafgrøderne skal udlægges.

Hvis en landmand i dag ikke etablerer tilstrækkeligt med efterafgrøder, får han en kvotereduktion. I lovforslaget foreslås det, at kvotereduktion ændres til et alternativ til efterafgrøder, som landmanden aktivt kan vælge at anvende. Manglende etablering af efterafgrøder vil i stedet blive sanktioneret med bøde og evt. nedsættelse af landbrugsstøtte som følge af overtrædelse af reglerne om krydsoverensstemmelse.

Landmænd, der har krav om etablering af pligtige efterafgrøder og evt. husdyrefterafgrøder, har mulighed for at etablere ekstra efterafgrøder og benytte dem til opfyldelse af efterafgrødekravene i senere år ved opsparing i den såkaldte ?efterafgrødebank?. I lovforslaget foreslås det, at hvis landmanden indberetter flere efterafgrøder i efterafgrødebanken, end han har etableret, vil han få en bøde.

Efterafgrøder fra 2020

Justering af mulighed for handel med efterafgrøder fra 2020

Artiklen fortsætter efter annoncen

Landmænd, der har krav om etablering af pligtige efterafgrøder og evt. husdyrefterafgrøder, har mulighed for at etablere ekstra efterafgrøder og overdrage dem til andre landmænd. For at sikre omkostningseffektiviteten af målrettet regulering vurderer Miljø- og Fødevareministeriet, at der vil være behov for at begrænse muligheden for at handle med efterafgrøder. En begrænsning i reglerne om handel med efterafgrøder kan også være med til at sikre, at formålet med etablering af husdyrefterafgrøder opnås.