Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) vil gøre det forbudt at sprøjte og gøde Danmarks mest sårbare naturområder - § 3-arealerne.
- Det er vigtigt, da vi må og skal beskytte vores mest sårbare natur og de mange sjældne og truede dyr og planter, som knytter sig til disse naturområder, sagde miljøministeren tilbage i oktober.
Men betyder ministerens forbud ikke, at arealerne bliver taget ud af landbrugsdriften og i stedet drukner i ukrudt? Det spørgsmål har Venstres Henrik Høegh stillet Kirsten Brosbøl.
Hun skriver i et svar til Henrik Høegh, at det foreslåede forbud mod at gøde og sprøjte § 3-beskyttede naturområder, "ikke er et forbud mod afgræsning eller anden naturpleje, men alene har til formål at forbedre kvaliteten af naturområderne som levesteder for vilde planter og dyr":
- Afgræsning med videre kan fortsætte som hidtil. Jeg er klar over, at der kan være en risiko for, at nogle arealer - især de som er blevet afgræsset eller udnyttet mere intensivt, ikke længere vil blive afgræsset, oplyser ministeren.
Alvorlige effekter
Hun understreger dog, at hun "har lagt afgørende vægt på, at DCE (Det Nationale Center for Miljø og Energi) ved Aarhus Universitet vurderer, at et ophør af gødskning og sprøjtning af § 3-arealer vil være en forudsætning for en forbedring af naturkvaliteten på hidtil behandlede arealer":
- Skulle der være arealer, hvor afgræsningen ophører som følge af, at foderværdien bliver for lav til at opretholde den hidtidige drift, er det DCE's vurdering, at effekterne af fortsat gødskning og sprøjtning vil være mere alvorlige end effekterne af eventuelt ophørt græsning. Af hensyn til naturen kan risikoen for ophørt afgræsning således ikke begrunde fortsat gødskning eller sprøjtning af § 3-arealer, fortsætter Kirsten Brosbøl.
Slåning
På arealer, hvor afgræsningen måtte ophøre, vil kravet om rydningspligt ifølge ministeren i mange tilfælde betyde, at arealerne regelmæssigt skal ryddes for vækst - minimum hvert femte år. Rydningspligten gælder på alle ubebyggede og ubefæstede arealer, der kan anvendes til jordbrugsmæssige formål. Det betyder, at arealerne kan ryddes med almindelige landbrugsmaskiner.
- Derudover vil der for græsarealer og udyrkede arealer, hvor der søges grundbetaling - tidligere enkeltbetaling - også gælde et krav om, at plantedækket skal slås mindst én gang årligt. Slåning eller rydning er ikke optimal naturpleje, men det forhindrer, at et areal gror til i krat, oplyser miljøminister Kirsten Brosbøl.
