Godsejers kontanter i modvind
Jysk godsejers tilbud om kontanter til utilfredse naboer fik dem ikke til at trække vindmølleklage tilbage
Godsejer Janus Skak Olufsen fra Quistrup Gods ved Struer tilbød i august cirka 600.000 kroner til utilfredse naboer for at få dem til at trække en klage til Naturklagenævnet tilbage. Det fortæller dr.dk.
Naboerne er utilfredse med godsejerens planer om at opstille tre kæmpevindmøller tæt på deres hjem. Et par af naboerne oplyser til dr.dk, at de fik tilbudt 15.000 kroner for at strege deres underskrifter ud.
- På så lavt et niveau synes jeg ikke, man kan arbejde i dennesag, siger Filip Jensen om sin reaktion på pengetilbudet.
Hverken han eller de øvrige naboer tænkt sig at tage imod tilbuddet fra godsejeren.
På god fod med naboerne
Godsejer Janus Skak Olufsen siger til Jyllandsposten, at tilbuddet har været et forsøg på at komme på god fod med naboerne. Ifølge professor i offentlig ret, Claus Hagen Jensen, er der ikke noget ulovligt ved tilbuddet.









han kunne jo sætte dem, i hans egen have