Når man kan nå at høste 90 hektar raps på én god lang dag i en dansk høst, så vil det være en jysk underdrivelse at sige, at det går okay.

- Når man tilmed tilføjer, at det er i høsten 2017, som mange vil huske tilbage på, som en anelse besværlig samt våd, så er det endnu mere imponerende, påpeger Carl Johan Schultz.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ikke desto mindre er det netop hvad bedriften Vindbylund ved Gjerlev nordøst for Randers har gjort i 2017.

Carl Johan Schultz er fjedre generation på Vindbylund, hvor han i dag driver 1.200 hektar jord samt opfedning af 5.000 slagtesvin. Han råder kun over én mejetærsker, og den høster årligt 1.000 hektar, hvoraf der lejes til at høste de resterende hektar jord.

- Det er bestemt ikke al kornet, vi høster tørt, men jeg synes, det er langt bedre, allerede at begynde at tørre kornet ned fra 20 procent i begyndelsen af høsten, end at tørre korn ned fra 27 procent vand i slutningen af høsten.

Til sæson 2017 har Vindbylund investeret i en ny John Deere S960i mejetærsker samt et 40 fod John Deere sejlskærebord, som bestemt ikke har skuffet.

- Især i rapsen har det overrasket os, fortæller den østjyske landmand.

Artiklen fortsætter efter annoncen

130 hektar på én dag

Med 1.000 hektar på tælleren hvert år, så bliver mejetærskeren sjældent mere end to år gammel på Vindbylund.

- Jeg kører som regel med mejetærskeren i to år, hvorefter jeg bytter den. På den måde holder jeg de laveste driftsomkostninger samtidigt med, at jeg får den nyeste teknologi på marken, fortæller han til Maskinbladet, da vi besøger ham under rapshøsten i 2017.

På dagen for besøget kører Vindbylunds John Deere S690i sammen med Carl Johan Schultz' kammerats John Deere S690 - begge med rapsknive på skærebordet, hvor rapsen blev taget direkte.

- Vi prioriterer, at høste rapsen direkte, og derfor begynder vi med høst af korn om formiddagen og kører over i rapsen, når den er tør omkring middag, og tilbage i kornet igen, når rapsen bliver for våd, fortæller Carl Johan Schultz.

Der var dog én dag som skilte sig kraftigt ud:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi høstede 130 hektar på én dag i rapsen med de to maskiner, og vores egen maskine tog de 90 hektar, fortæller han og tilføjer dog, at der var tale om en høstdag fra klokken 10 om formiddagen til klokken 4 næste morgen.

John Mikkelsen er fast chauffør på mejetærskeren hos Vindbylund, og han er overbevist om, at det imponerende areal er opnået på baggrund af skærebordet.

- Jeg har aldrig før kørt med et skærebord, som kører så godt, fortæller han, og hentyder til det 40 fod sejlskærebord, som Vindbylund fik leveret til høsten 2017.

Større snegle

John Deeres sejlskærebord, eller draper-borde, som den amerikanske producent kalder sejlskærebordene, bliver opdateret væsentligt til sæson 2018, og det har netop været den første 2018-model, som Vindbylund har kørt med i sæson 2017.

- Der er tale om ret store ændringer, som blandt andet betyder, at vi nu kan høste raps med en fornuftig kapacitet, fortæller Mogens Olsen, produktspecialist for høstmaskiner hos den danske John Deere-forhandler, Semler Agro, som også har leveret det nye høstgrej til Vindbylund i år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det nye draper-bord fra John Deere har fået navnet D700-serien, og blandt andet er topsneglene vokset i diameter fra D600-serien:

- Topsneglene på skærebordet er vokset fra 12 til 18 tommer, hvilket betyder, at bordet kan håndtere langt større afgrødemængder end det tidligere bord, fortæller Mogens Olsen.

Han fortæller også, at der er monteret en mindre indføringstromle, som også giver mulighed for, at der er plads til et større afgrødeflow fra skærebordet og til mejetærskerens indføring.

- Der er også sat en væsentlige kraftigere gearkasse samt transmission på skærebordet, så vi nu går fra 1.200 til 1.800 newtonmeter, fortæller produktspecialisten.

Han fortæller desuden, at John Deere opgiver det nye D700-skærebord til at have 20 procent mere kapacitet i raps:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Under europæiske forhold burde vi kunne hæve fremkørselshastigheden med 0,5 kilometer i timen, men det nye D700-bord.

Afstanden mellem sidebåndene og hovedbåndet i midten er også reduceret med 45 procent, og støttehjulene på skærebordet har nu også fået en større diameter, og han nu også benyttes som transporthjul over korte afstande.

- Vi anbefaler dog, at man får en skærebordsvogn med til skærebordet, da det stadig er den mest sikre måde at transportere skærebordene på.

Mogens Olsen fortæller desuden, at danskerne har taget rigtig godt imod sejlskærebordene, som har den type skærebord, John Deere solgte flest af i sæson 2017.

- Faktisk lå gennemsnittet på 35 fod, så det er bestemt nogle store skærebord, der blev leveret til høsten 2017.