Dansk kirsebærvin er hidtil mest kendt som sød likør, men på Frederiksdal Gods på Lolland fremstiller man vin på surkirsebær efter samme fremgangsmåde som de franske vinbønder. Og hvis man skal tro Jyllands-Postens vinanmelder, så kan den danske vin godt måle sig med "rigtige" vine:

- Den smager meget som rigtig vin, snarere end en dessertdrik. Hvis jeg serverede vinen til en vildtret, er det ikke sikkert, alle ville gætte, at det var en kirsebærvin," siger Niels Lillelund, Jyllands-Posten til epn.dk og giver kirsebærvinen fra Frederiksdal fem ud af seks stjerner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Godsejeren på Frederiksdal, Harald Krabbe, fortæller, at Danmark har nogle særlige forudsætninger for denne produktion:

- Surkirsebærret kan næsten kun vokse i Danmark. Derfor kan vi lave noget, som er helt særegent for Danmark. 

Frederiksdal Kirsebærvin er grundlagt i 2006 af godsejer Harald Krabbe, kok Jan Friis-Mikkelsen og journalist Morten Brink Iwersen