I sommeren 2011 introducerede Kverneland såmaskinen Accord MSC+. En ny maskine i Danmark, men velkendt teknik i en række andre lande. Såmaskinen blev introduceret umiddelbart før splittelsen af Kverneland og Väderstad i Danmark, og netop dette samarbejde har været en af grundene til, at Kverneland ikke har introduceret maskinen i Danmark før sidste sommer.

Til det besværlige efterår 2011 købte Svend Poulsen fra Tokkerrupgård ved Fakse som en af de første en ny Kverneland MSC-såmaskine til efterårssæsonen 2011.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han var en af de landmænd i Syddanmark, som var hårdt ramt af det ekstreme eftersommervejr. Men såmaskinen klarede sig igennem strabadserne trods meget problematiske forhold.

- En af vores marker kunne slet ikke stå for de store vandmængder. Åen, som løber lige ved siden af marken, løb over, og vandet stod helt op i det andet sprøjtespor, fortæller Svend Poulsen.

 Mejetærskeren kørte fast flere steder, og marken blev slemt tilredt. Da marken, som er svær lerjord, skulle pløjes, var det en svær opgave. Efter pløjningen blev marken jævnet med en kileringspakker.

- Vi såede marken lige efter, kileringspakkeren havde jævnet de værste spor. Og det gik overraskende godt. Fremspiringen var god, og etableringen af afgrøden har været perfekt. At vi har lavet forudsætningen for en god høst i 2012 har Kvernelands såmaskine en stor aktie i, mener Svend Poulsen.

Såteknik til sin ret i våd jord

Accord MSC+ har tre primære funktioner i sin arbejdsgang. Forrest sidder en sektion med skiver, der bearbejder jorden. Dernæst pakkes jorden, og til slut placeres udsæden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge Kverneland er denne såteknik kommet til sin ret i 2011, hvor jorden mange steder var våd som følge af den store regnmængde i eftersommeren. Når jorden pakkes inden såning, minimeres sandsynligheden for trykskader, lyder det fra Kverneland.

- Kvernelands såmaskine er udviklet til såning under ekstreme forhold. Heldigvis har Kverneland mange års erfaring i udvikling af maskiner til krævende forhold. Vores plov har altid haft ry for at være blandt de hårdeste nitter på markedet. Såmaskinen er udviklet efter de samme normer, siger Henrik Thomsen, produktansvarlig hos Kverneland.

Du kan læse mere om Accord MSC+ her.