For tre år siden købte Jan Petersen en nye John Deere T660 mejetærsker med et ni meter bredt skærebord. For at udnytte kapaciteten fuldt ud, og få mere tid til at trimme maskinen, fik han den leveret med autostyring. I modsætning til mange af sine kollegaer valgte han ikke det meget nøjagtige RTK system, men derimod SF1 som er betydelig billigere i indkøb, og som er gratis at benytte.
- Autostyringen blev købt sammen med mejetærskeren, og samtidig fik vi vores John Deere 7820 opdateret, så vi også kunne anvende anlægget på traktoren, forklarer Jan Petersen, der driver en større minkfarm ved Aulum og har maskinerne i fælleskab med sin far, Uwe Petersen, der driver landbrug syd for Vildbjerg. Tilsammen driver de 425 hektar, som dyrkes med vinterhvede, vår- og vinterbyg, vinterraps samt frøgræs. Derudover byttes der jord med en kartoffelavler, og derfor indgår der også kartofler i sædskiftet.
Ingen faste spor
John Deere tilbyder tre niveauer af autostyring. SF1 har en nøjagtighed på 23 centimeter fra spor til spor, mens den tilsvarende variation på SF 2 er helt ned på fem centimeter. Skal det være super præcist med en variation på 2,5 centimeter, og skal sporene kunne genfindes fra år til år hedder løsningen RTK, hvor signalerne fra satellitterne suppleres af et korrektionssignal. På både SF2 og RTK skal der betales en årlig licens, mens det er gratis at anvende SF1.
Med en variation på 23 centimeter fra spor til spor burde det være en umulig opgave, at anvende SF1-systemet til at styre traktoren med såmaskinen. Men efter først at have testet systemet på mejetærskeren og med gyllevognen har Jan Petersen nu købt endnu en John Deere med SF1 anlæg til at køre med såmaskinen.
- Når jeg høster, er bredden på skærebordet kodet ind til 8,80 meter. Det giver den fornødne fleksibilitet til at opsamle lejesæd og til at komme lidt skævt ind i skåret, uden at der efterlades uhøstet korn på marken, siger Jan Petersen.
Ekstra såskær
Jan Petersen sår med en fire meter bred Horsch Pronto, og når der køres med såmaskinen, er autostyringen sat op til nøjagtig fire meter.
- Når jeg kører ned over marken, styrer SF1 med en præcision på nogle få centimeter, og jeg har aldrig været uden signal. Ulempen ved det gratis system er, at sporet kan drive. Det sker typisk, når jeg holder stille for at fylde såmaskinen. Derfor klapper jeg altid markøren ud i det sidste træk, før jeg forlader marken for at fylde maskinen. Når jeg kommer tilbage, kører jeg op i markørsporet, og når sporet på terminalen er rettet til, overtager autostyringen igen opgaven, siger Jan Petersen og tilføjer:
- På marker, der er mere end 1.000 meter lange, kan sporet også nå at drive lidt, mens jeg kører op i sporet. For at minimere risikoen for striber har jeg fået monteret et ekstra såskær i hver side af såmaskinen. Såsæden til de to yderste skær deles, så udsædsmængden passer til de fire meter. De to ekstra skær sikrer, at der ikke bliver striber i marken.
Afslappende og præcist
Når der nedfældes gylle, kan sporet også drive lidt i de minutter, det tager at fylde gyllevognen. Men her har Jan Petersen gjort det til en vane at kikke i spejlet og rette sporet til på terminalen, når de første meter i det næste træk køres.
- RTK, hvor sporene ligger fast, er da helt sikkert nummer et. Men med SF1 har vi investeret mindre i to anlæg, end et enkelt RTK-anlæg koster, og så sparer vi samtidig den årlige afgift. Jeg vil nødigt undvære det ene anlæg, og under alle omstændigheder giver SF1 både en større kapacitet på gyllevognen og en mere præcis nedfældning af gyllen, end hvis vi selv skulle styre. Samtidig er det langt mere afslappende, og der er tid til at holde øje med, om arbejdet bliver udført ordentligt, siger Jan Petersen.
Autostyringssystemerne fra John Deere er opbygget i moduler, og ønsker den midtjyske landmand på et senere tidspunkt at opgradere sit nuværende system til enten SF2 eller RTK, skal det eksisterende system ikke udskiftes men kun udvides med ekstra moduler. Blandt andet den velkendte John Deere antenne med terrænkompensering går igen i de tre systemer.
