Mette Gjerskov vil have landbrugsskolerne til at undervise mere i økologi.

Gjerskov vil have mere øko-undervisning

Hvis regeringen skal nå sine økologimål, skal der mere økologi på landbrugsskolernes skemaer. Det mener fødevareminister Mette Gjerskov (S), som nu har bedt landbrugsuddannelserne om at øge fokusset på det.

De danske landbrugsskoler har ikke nok økologi på skoleskemaet. Det mener fødevareminister Mette Gjerskov (S), der nu har fået børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) til at tage fat i landbrugsskolerne. Det skriver altinget.dk.

I et brev til Fællesudvalget for Landbrugsuddannelser anmoder Mette Gjerskovs ministerkollega udvalget om "at tage initiativ til indførelse af mere økologi i landbrugsuddannelsen både i teori og praksis". Ifølge fødevareministeren er det nemlig nødvendigt med mere økologi-undervisning, hvis regeringens økologi-politiske strategi skal blive til noget.

- Hvis flere landmænd skal omlægge til økologi, må vi sikre os, at de også er tilstrækkeligt uddannede til det. Man skal tænke det ind i alle led, og derfor vil jeg nu se på, om man i højere grad kan få det ind på landbrugsuddannelserne, siger Mette Gjerskov til altinget.dk.


Kommentér artikel

NB! Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.

Brugernavn: *
Adgangskode: *
Kommentar: *
Niels.
19. jan 2012 kl. 21:43

 Erik Viktor, jeg tillod mig at tænke lidt længere og dermed på Danmarks økonomi, men det er måske ikke noget der interesserer dig. Danmarks økonomi er på nedtur, det mærker jeg personligt ved kommunens besparelser på mine børns skolegang og på plejen af min gamle mor på plejehjemmet. Men hvis du er en af dem der mener at en frø i et vandhul skal priorires højere end et menneskeliv, så bliver vi ikke enige. Og så længe det kan dokumenteres at det er giftigere at drikke kaffe eller tage en panodil end det er at drikke vand med de lave grænseværdier vi har, så bliver vi heller ikke enige. Læste i Børsen for nylig, at Danmark er i fare for at miste sin AAA rating i kreditværdighed, og jeg tør godt love dig at det kun er begyndelsen, vi kan sagtens ende som Grækenland, hvis der ikke gøres noget mere for at holde virksomhederne herhjemme og give op bakning til det konventionelle landbrug. Hvad f..... hjælper det at fordoble økologieksporten fra 1 mia. til 2 mia. , hvis vi samtidig mister en eksportindtægt fra industri og konventionelt landbrug på 100 mia. , vi har allerede nu 100 mia. i underskud.

19. jan 2012 kl. 19:24

Carsten
Det bliver bedre og bedre. 10 tons i snit....
Selvfølgelig udvaskes mere, ved jordbearbejdning, det er jo en naturlov, men gør der ikke også det når en konv. sprøjter en græsmark ned i efterår kontra lad være grøn til foråret?
Ukrudtsharvning er vores måde at bekæmpe ukrudt på. Gør vi ikke det, går det ud over udbyttet året efter og så lader vi mere nærig blive i marken og derved øger muligheden for udvaskningen.
Det ville være det samme som at forbyde jer at sprøjte, så ville udbyttet også falde og udvaskningen stige. Jeres problem er bare at det i sprøjter med også udvaskes, så lad nu være med at regne mere på det.....
det er nok svært at få et gårdanlæg finansieret, men hvorfor skulle man også det.
 

erik Viktor
19. jan 2012 kl. 19:01

.. Niels..  det var mere på verdens-plan jeg tænkte.  for det er altid den vi økologer får skudt i skoene. når debatten raser." Verden sulter og det skal vi dygtige konv.landmænd nok afhjælpe".. Men helt ærligt. er det så mon lige det man først tænker på når man passer sin bedrift.  Men det kan vel heller ikke hjælpe at bruge løs af kemi og forgifte alt.. så dør vi alligevel. Bare af noget andet..  Og jeg mener stadig, at når forbrugeren smider ca. halvdelen af fødevarerne i skraldespanden, fordi der ikke bliver spist op.  Så er det sgu da ikke landbrugets skyld at der er nogen der må gå sultne i seng..

carsten
19. jan 2012 kl. 18:52

I glemmer vist 3,5tons korn og halm kontra 10tons korn og halm. Derudover så kommenterer i ikke på jordbearbejdningsdelen. 

Økologerne behøver forresten heller ikke at nedfælde deres gylle, mens konventionelle landmænd skal nedfælde eller bruge forsuring.

Det drejer sig altså om en politisk beslutning om at økologi er godt, mere økologi er bedre. Også selvom forureningen vil stige. 

Er der nogen der har været i banken for nyligt for at financere et gårdbiogasanlæg???

Niels.
19. jan 2012 kl. 12:46

 Erik Viktor, du er vist ikke helt inde i historien vedr. dansk landbrugspolitok siden 2. Verdenskrig. Der var ikke nogen der sultede i Danmark efter krigen, men det var der i store dele af Europa, og vi kunne eksportere alt overskud til gode priser. I 40erne og 50 erne måtte folk herhjemme bruge ca. 40 % af deres indkomst på fødevarer, men for at øge menigmands levestandard generelt, blev det POLITISK BESLUTTET at øge landbrugsproduktionen så meget som muligt, så også arbejdsmanden fik råd til fjernsyn og andre goder. Der for blev der indført statsstøtte til dræning, opdyrkning af heder og overdrev, samt støtte til køb af gødning og andre hjælpemidler, politikerne vidste at en øget produktion ville gavne eksporten og dermed statens indtægter, og det medførte at DK  på grund af landbruget blev et af verdens rigeste lande, industrieksporten kom først til at betyde noget senere. Men lad os nu se, om 10 år når de mest betydende virksomheder herhjemme er flyttet til udlandet, udviklingen er jo i gang, kunne det jo være at DK  begynder at vægte landbrugets betydning igen, og jeg tvivler på at økologien kommer til at bære vores levestandard.

19. jan 2012 kl. 12:31

Ja dit regnestykke går lige op, så hvor vil du lige hen med det.

NN
19. jan 2012 kl. 12:17

Må økologer bruge Viagra ?

- Der er en artikel på The Telegraph / lifestyle om hvordan man kvikker halvvisne planter op, så de holder 1 uge længere.

 

Ham selv
19. jan 2012 kl. 12:10

Du er lidt hård ved økologen og lidt flink ved den konv. hvis min konv. nabo kunne holde 8000 kg i snit, ja så var de vist glade. men ok. med dine tal, er forbruget af N/kg ens, så det må jo gå lige op.

carsten
19. jan 2012 kl. 11:45

 @HØ Du forholder dig slet ikke til hvad jeg skriver omkring jordbehandling og udvaskning af næringsstoffer(kvælstof)

Ja det er korrekt at et økologisk landbrug udvasker mindre kvælstof end et konventionelt landbrug pr ha, men det producerer også færre madenheder pr ha. Og det er netop derfor at jeg skriver at forureningen for økologiske brug bliver højere pr produceret madenhed end i et konventionelt landbrug. Før de nye regler omkring jordbehandling og efterårspløjning af græsmarker var udvaskningen ens pr produceret madenhed for økologiske og konventionelle landbrug. Det konventionelle landbrug forurende mere pr ha. men producerede også flere madenheder pr ha. Det være sig brødhvede pr ha, eller maltbyg. Det er jo forholdsvis sjældent at en økolog høster 10 tons hvede/ha eller 7 tons maltbyg/ha.

Nu kommer 1000 kr spørgsmålet så. Når en økologisk mark må tildeles 70 kg/N i gylle/ha og der høstes under 3500 kgkorn og halm, hvor bliver kvælstoffet så af. En konventionel landmand høster 8000kg korn og 2000 kg halm pr ha på 160kg kvælstof. Hvor tror du udvaskningen er størst?

19. jan 2012 kl. 11:08

Når man idag laver miljøgodkendelser, så skal der laves en areal godkendelse i forbindelse med gylleaftaler. Det er beregninger der ser på udvaskninger. Modellandbruget der tages udgangspunkt i er et konv. planteavlsbrug, fuld gødet med handelsgødning. Tager man gylle ind må man ikke udvaske mere end model landbruget uden at der påligges restrktioner. Et fuldt gødet økologisk landbrug med gylle, udvasker mindre som model landbruget og bliver derved ikke ramt af restriktioner i forbindelse med en gylle aftale. Derfor bør man se på den totale mængde når vi snakker udvaskning og ikke på en mark.
Har set de første beregninger for økologisk biogas og de visser en fornuftig økonomi. ikke imponerede, men fornuftig.  Du glemmer at den gødning der kommer ud i den anden ende, har en helt anden værdi for dem der skal aftage det og som derved er villig til at betale for den.
 
 

Tilmeld dig Maskinbladets nyhedsbrev

Få nyhederne direkte i din indbakke