Gjerskov styrker dyrevelfærd
Regeringen har besluttet at samle dyrevelfærdsområdet under et tag i Fødevareministeriet
Indtil nu har dyreværnsloven og andre love og bekendtgørelser på dyreværnsområdet ligget under Justitsministeriets ressortområde, men nu skal alle, der har at gøre med dyrevelfærd, have deres gang i Fødevareministeriet.
Dermed lægger regeringen op til en styrket og bedre koordineret indsats for dyrenes ve og vel.
- Jeg er meget glad for, at vi nu samler ansvaret for dyrenes ve og vel under et tag. Vi skal behandle dyrene ordentligt. Derfor styrker vi nu området ved at sikre de bedste rammer for en koordineret indsats. Jeg glæder mig til at arbejde for ordentlige forhold for dyrene både i produktionen og privaten, siger fødevareminister Mette Gjerskov (S).
Flytningen af dyrevelfærdsområdet træder i kraft straks. Herudover flyttes også dyreforsøgstilsynet, der blandt andet har at gøre med slagtninger, aflivning, transport og avl af dyr. Ligeledes kommer blandt andet Det Dyreetiske Råd, Dyreværnsrådet og Rådet for Dyreforsøg ind under Fødevareministeriet.









Alle ved vist at hun kun er ude efter en ting; stemmer.
Læs evt. mere om hvad ægte dyrevelfærd er her http://www.danske-dyreinternater.dk/dyrevelfaerd