Dansk landbrug er i top i forhold til de europæiske konkurrenter, mener Mette Gjerskov.

Gjerskov: Dansk landbrug i top trods gæld

Landbruget drukner i gæld, skriver Jyllands-Posten. Men fødevareministeren er helt uenig. Dansk landbrug er i top i forhold til de europæiske konkurrenter, mener hun.

Vejen fra marken til banken er lang for de danske landmænd, der har mere end tre gange så stor gæld, som de andre landmænd i EU. Men der er lys i mørket, mener fødevareminister Mette Gjerskov (S). Det skriver Ritzau.

- Landbrugets store gæld er meget alvorlig, men jeg hæfter mig ved, at ser man bort fra lønomkostninger og gæld, så ligger dansk landbrug i top, siger ministeren i en kommentar til en analyse fra Fødevareøkonomisk Institut, FOI.

- Forbedret konkurrenceevne og produktivitet er topprioriteter for regeringen. Sideløbende må landbruget som resten af Danmark forsøge at arbejde sig ud af deres aktuelle gældsproblemer, siger Mette Gjerskov.

Rapporten viser, at danske landmænds gæld i gennemsnit er på 54 procent af aktivernes værdi. Og det er en del over snittet hos landmænd i de 27 EU-lande. De har i gennemsnit en gæld på 15 procent.

Men rapporten viser også, at danske landmænd ligger i top, når det gælder forskning, innovation, værditilvækst, bæredygtigt produktion og grønne løsninger

Ministeren understreger, at dansk landbrug og fødevareindustri stadig er blandt de mest produktive i verden.

Grønt landbrug er en del af løsningen

Den økologiske produktion har netop rundet en milliard kroner. Og det viser ifølge ministeren, at grøn omstilling er en del af løsningen.

Mette Gjerskov mener, at mange landmænd har en fornuftig økonomi. Men udviklingen de sidste 10 år med svag produktivitetsudvikling og stigende gæld i landbruget bekymrer hende.

Derfor har regeringen nedsat Natur- og landbrugskommissionen, der skal se på problemerne for danske landmænd.

- Den skal give os et samlet bud på, hvordan danske landmænd fremover kan udnytte styrkepositionerne og få sorte tal på bundlinjen, samtidig med at vi tager hensyn til natur og miljø, siger fødevareministeren.


Kommentér artikel

NB! Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.

Brugernavn: *
Adgangskode: *
Kommentar: *
bondekonen
17. jan 2012 kl. 10:22

Erfaland jeg tror det er lettere de steder hvor vi kvinder er aktivt med i driften - for det er en øvelse der især går mændene på. Men når de en hvis alder så bliver det lettere. Det svarer vel meget godt til det lean system man har i industrien og så et ønske om at kunne blive ved med den valgte livsstil og livsopgave.  Men det afhænger jo også af mål. Vækst er når det kommer til stykket ikke den eneste målsætning der er.

ER
17. jan 2012 kl. 09:22

Det er nok også på tide at landmænd når i nu vil være producenter, lære at bruge differens og grænse omkostninger, men det er slet ikke så svært.

Men det handler altsammen hvad vi selv kan gøre. 

Selv om det nok er fremmed ord for nogle.

Der er også en anden opsætning at sit regnskab, men det skal jeg nok lade ligge så er der for mange der kan blive konkurence dygtig. 

Erfaland.dk
16. jan 2012 kl. 23:52

@Bondekonen: Vi har også stor fokus på afkastningsgraden og har været inde at kigge grundigt på vores arbejdsgange samt reduceret besætningsstørrelsen. Mon ikke det bliver vejen frem?

Det er dog en svær øvelse at begrænse sig, når man tænker som en producent!

ER
16. jan 2012 kl. 13:57

Den internationale opfattelse er, at Tyskland har haft 20 - 30 % fordel af Euro valutaen, fordi deres lovgivning og omkostningsstruktur passer til euroen - eller måske nærmer omvendt.

Prisen er så betalt af gumpetunge nabolandene som Danmark, der har lovgivning, omkostninger og ikke mindst opfattelse af EU lovgivning, der afviger en del fra vore sydlig nabo.

                                                     -

Problemet ligger i København og i de papirer der bliver slæbt med til statsråd.

ZZZZZZZZ zzzzzzzzzz lyder det fra Regering kontorene, sys, der går 14 dage før vi får løn igen.

 

 

carsten
16. jan 2012 kl. 08:49

 Det er vist en gordisk knude. Har du stor gæld så kan du ikke overleve, har du stor friværdi så kan du ikke sælge uden at blive plyndret.

Som skattesystemet er i dag, er det ofte smartere at investere end afdrage gæld.

15. jan 2012 kl. 23:16

 

En ting er jo den gæld man har til kreditforening og bank....Men skattefar står også klar den dag man vil sælge.

Jeg har fået lavet beregning på min ejendom, og jeg indrømmer sgu.....jeg bliver boende !!!!

 

Som min revisor siger, er det bedre for mange at gå konkurs end sælge.

 

En af Gjerskovs største opgaver er at få landbruget til at give penge igen...Hvad fanden er en stor produktivitet værd for landmanden, hvis der ikke er penge i det.

Det skulle vel gerne være lidt mere end et storstilet aktiveringsprojekt

hubert
15. jan 2012 kl. 22:38

Danske bønder har gæld, og den kommer vi ikke af med uden hjælp, eller uden at det gør ondt, det må vi se i øjnene uanset om vi kan lide det eller ej, og uanset hvad pris de unge skal give for jord, kommer de til at sidde tilbage med en ny gæld efter nogle år, Som den danske landbrugs politik er skruget sammen er det kun de færreste der kan få økonomi i deres bedrifter, Sådan er det desværre.

den glade murer
15. jan 2012 kl. 18:46

tyve ht og fri bonde!! jeg var sammen med nogle som kaldte sig heltidslandmand. de glemte bare konen havde ffultidsstilling med gode indtægter  hele vejen rundt hvorpå jeg spurgte hvem der leverede smøret til rundstykkerne om søndagen. nu år tilbage kan man. synge om lidt blir der stille. for den spræld der var er ikke mere.? gad vide hvorfor.

15. jan 2012 kl. 17:43

 

Søren

 

Jeg forstår udemærket hvad du mener. Men du faktisk godt leve af en ejendom på 20 ha...Dels med gylleaftaler, mink, juletræer /pyntegrønt. Men bevares ..det er måske lige i underkanten

 

Problemet er jo bare at hvis jordpriserne bliver ved med at falde, mælkekvoterne mister deres værdi, renten stiger....aktiverne falder, omk stiger.!!! Så desto større man er, desto hårdere bliver man ramt.

Jeg er blevet deltidslandmand, og nyder mine arbejdskollegaer og den faste lønseddel hver 14 dag, og mener nu ikke selv at der er mindre "status" i det, end at være heltidslandmand for enhver pris. Har forresten også arbejdet med en ruineret kvægbonde der havde haft 350 køer.

Så den der med realitetssans....ja det kan sgu diskuteres

Søren.
15. jan 2012 kl. 11:52

 Henrik, du må sgu leve i din egen verden, er du ham skolelæreren eller en af særlingene fra Frie Bønder. Hvis du vil omfordele ejerskabet via tvang, så sig det lige ud, for så er det ikke os du skal have fat i, men vælgerne via Enhedslisten. Pt lever vi i DK under frie markedsvilkår, hvor køber og sælger må finde hinanden, og det er frit for alle at købe et landbrug, da der ikke mere er krav om uddannelse. Det er ren fantasi hvis du tror at unge mennesker i dag vil have landbrug på 20-50 HA, selv med 2 udejob kan de godt glemme alt om 2 årlige ferierejser til Thailand og  Gran Canaria, samtalekøkkenet og al den anden luxus som unge mennesker i dag kræver. Jeg kan give dig et godt eksempel : I 1992 købte jeg en ejendom af et par i 30erne, et rigtigt landbrug med gammeldags dyrehold, 20 HA førsteklasses jord for 1.1 mio. Gården var til salg i 1.5 år, men der var ingen købere. Konen havde udejob, manden passede gården, også med konens hjælp, men de løb sur i det, de kunne aldrig komme nogen steder, for der var ikke råd til vikar, så de kunne holde ferie, og de havde altså kun en gæld på 800.000. En gård på den størrelse er i dag selvfølgelig noget dyrere, end den var i 1992, men det er et parcelhus også, dengang kostede et fint parcelhus 0.5 mio. Prøv nu at have lidt realitetssans.

Tilmeld dig Maskinbladets nyhedsbrev

Få nyhederne direkte i din indbakke