I dag er det ikke almindeligt, at man begynder og afslutter en traktor-handel på dyrskuer, men på åbningsdagen for Landsskuet skete det alligevel hos Helms TMTs stand.

- Vi havde snakket om i længere tid, at min ældre Valtra-traktor skulle byttes, og på Landsskuet så jeg en af de netop hjemkommen McCormick X5-traktorer, også gik det hurtigt, fortæller Michael Jørgensen, indehaver af MJ Anlæg Teknik i Hørning ved Århus.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han gav håndslag til Allan Helms, som han første gang begyndte at handle med for 12 år siden.

Siden den tid er det blevet til både Schäffer minilæsser og Tym-traktor, som er leveret af Helms TMT, og nu også en McCormick-traktor.

- Der er tale om en McCormick X5.65 med 113 hestekræfter. Vi har netop fået de første til landet i denne uge, og tre af dem er nu solgt, fortæller Allan Helms.

Hos MJ Anlæg Teknik skal traktoren blandt andet bruges til snerydning og afpudsning af grønne områder.