- Det er svært at forestille sig, hvordan man kan få økonomien til at hænge sammen, hvis man kun må dyrke halvdelen af jorden.
Ordene kommer fra landmand Anne Arentoft Kristensen, som driver Kysinggard. Hun er frustreret over udsigten nye regler, der kan få fatale konsekvenser.
Kysinggaard ligger smukt på en halvø mellem Kattegat mod øst og Norsminde Fjord mod vest. Det milde kystklima og den overvejende gode lermuldede jord giver de bedste dyrkningsbetingelser. Her bor landmand Anne Arentoft Kristensen med sin familie. Gården har været i slægtens eje i mange generationer og drives siden 2013 som en ren planteavlsbedrift. Planteavlen har altid interesseret Anne Arentoft meget og derfor var det naturligt tilbage i 2016 at investere i en hal til tørring og opbevaring af salgsafgrøder. Samme år blev der også tilkøbt 200 hektar jord, som ligger godt for ejendommen, der i forvejen er begrænset af hav, fjord og sommerhusområder. På den måde er der nu samlet en god produktionsenhed med god udnyttelse af maskiner og lager.
IFRO-rapporten
På det tidspunkt hvor investeringerne blev foretaget var konsekvenserne af tredje planperiode for vandområdeplanerne endnu uklare. I tredje planperiode af vandområdeplanerne skal udledningen af kvælstof til fjorden reduceres med 33 ton N frem mod 2027. Dette ligger udover kravet om en reduktion på 37 ton N, som landmændene i forvejen er forpligtet til at gennemføre frem mod 2021. Et billede af konsekvenserne fra 2027 blev først tegnet i maj 2017, hvor Rapporten "Landbruget og Vandområdeplanerne - omkostninger og implementering af virkemidler i oplandet til Norsminde fjord" blev offentliggjort. Den er udgivet af Institut for Fødevare- og Ressouceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet.
- Tre forskere havde med detaljeret indsigt i oplandet til Norsminde Fjord forestillet sig alle kendte virkemidler brugt så intelligent som muligt og herefter konstateret at målet ikke var nået. Konklusionen var, at eneste kendte løsning er braklægning af jord og behovet for braklægning blev beregnet til 48 procent af den dyrkede jord i oplandet, forklarer Anne Arentoft og tilføjer.
- Som de øvrige landmænd i området var jeg rystet og oprørt over udsigterne til de fremtidige rammevilkår, som rapporten anskueliggjorde, siger hun.
- Det er svært at forestille sig, hvordan man kan få økonomien til at hænge sammen, hvis man kun må dyrke halvdelen af jorden. Det svarer til at sige til andre erhvervsdrivende, at de kun må arbejde hver anden dag. Nu er det netop et år siden rapporten blev offentliggjort og vi er stadig lige frustrerede, fordi vi endnu ikke har en gangbar løsning på problemerne. Det er ganske vist ni år ude i fremtiden, men det er kort tid i forhold til de langsigtede investeringer i landbruget, siger landmanden.
I løbet af det år, der er gået, har modellerne, der er anvendt til at definere et måltal for, hvor høj kvælstofkoncentrationen i fjorden må være, været udsat for en sønderlemmende kritik både nationalt og internationalt. Ligesom andre landmænd og landboforeningen Skanderborg-Odder undrer Anne Arentoft sig over, at kravene til opfyldelse af god økologisk tilstand i fjorden kan koges ned til et enkelt måltal for kvælstof, når man ved, at der er flere andre faktorer, der har betydning. Det er den ene side af problemstillingen. Den anden er, hvilke virkemidler, der kan tages i anvendelse, hvis målsætningen fortsat helt eller delvist handler om kvælstofudledning - her øjner Anne Arentoft en mulig løsning.
Sund jord
Anne Arentoft går som bestyrelsesmedlem i Forening for reduceret jordbearbejdning (FRDK) meget op i, hvordan man opnår en sund og levende jord. Det er også herigennem, at hun ser en af de mulige løsninger for Norsminde Fjord. Foreningen engagerer landmænd, der ønsker at forbedre frugtbarheden af deres jord. Flagskibet er conservation agriculture, der er et integreret system med fokus på minimal forstyrrelse af jorden, et alsidigt sædskifte og at jorden konstant er dækket af planter. Til dette er efterafgrøder vigtige både til at holde på kvælstoffet; men også som virkemiddel mod ukrudt og til sammen med regnormene at foretage en biologisk jordbearbejdning.
- Det er et klima-, miljø- og diversitetsvenligt system. Vi mener, at vi netto kan lagre kulstof i jorden, kan 'dyrke' rent drikkevand og drænvand, bekæmpe erosion, forbedre jordens evne til at tage imod store regnskyl og tåle tørke, reducere input af pesticider og handelsgødning og forbedre jorden som levested for mikroorganismer og en masse smådyr, der er vigtige i fødekæden for større dyr og fugle, siger hun.
Anne Arentoft mener, at conservation agriculture er påvist til at have effekt, som vil kunne gavne Norsminde Fjord.
- I foreningen mener vi, at conservation agriculture bør indgå som virkemiddel på lige fod med efterafgrøder, tidlig såning, præcisionslandbrug og andre virkemidler, som vi kender i dag. I et tysk storskala forsøg viste landmænd i Baden-Württemberg tilbage ved årtusindskiftet, at det er muligt at opnå et lige så lille tab af kvælstof ved dyrkning efter principperne for conservation agriculture, som man opnåede ved arealer, der lå under permanent græs. Dette er jo ikke underligt, for ved conservation agriculture efterligner vi jo netop naturen ved at dyrke en mangfoldighed af plantearter og ved ikke at bearbejde jorden.
Optimisme
Ifølge de nuværende udmeldinger skal udledningen af kvælstof til Norsminde mindskes til det halve. Det betyder også, at der venter landbruget en kæmpe opgave. Om målet om god økologisk tilstand i fjorden er opnåeligt med de stramninger, der er lagt op til, er der ingen, der kan garantere.
- Vi landmænd vil gerne samarbejde og finde løsninger, men det er ulideligt at sidde på pinebænken og bare vente. Jeg er optimist af natur, for ellers kunne jeg ikke være landmand. Jeg har foretaget investering, på trods af at der hviler en stor byrde på landbruget i fremtiden. Vandplanerne udfordrer min optimisme, men jeg håber, at vores gode argumenter bliver hørt, så det fortsat er muligt at producere i Danmark. Jeg vil gerne bidrage til, at vi udfordrer os selv og griber landbrugsdriften an på nye måder. Dansk landbrug kan levere sunde fødevarer og sundt foder til husdyr. Det bør understøttes til alles bedste frem for modarbejdes, siger hun.
Men det stiller også krav til landbruget, hvis målene skal nås, mener hun.
- Der er kæmpe udfordringer i at imødekomme samfundskrav og samtidig opretholde en sund økonomi. Over hele verden er der en voksende interesse for sund jord. Jeg tror på landbruget kan hente megen inspiration herfra, idet vi med conservation agriculture kan opnå intensiveret bæredygtighed. Et system med lavere input og dermed omkostninger samt brug af biologisk 'arbejdskraft' kan være med til at sikre den fremtidige landbrugsdrift, siger Anne Arentoft.
