Når politikerne træffer beslutninger omkring eksempelvis anvendelsen af pesticider i landbruget, sker det på grundlag af de tal og statistikker, de forsynes med fra blandt andre GEUS i de årlige GRUMO rapporter.
Men hvad nu, hvis nu disse tal reelt er manipulerede i en retning, der giver et fordrejet billedet af virkelighedens verden?
Maskinbladet har tidligere skrevet om og talt med biolog Claus Hansen, der i en lang årrække har været ansat i Miljøministeriet og stærkt kritiseret den måde, statistikkerne over fund af pesticider i grundvandet udarbejdes på.
Totalt andet billede
Han har nu sammen med blandt andre den tidligere professor Jens Streibig regnet på de tal, som offentliggøres af GEUS. Tallene præsenteres snart i internationale tidsskrifter, og konklusionen er rystende:
- Ved at beregne middel- og medianværdi på den statistisk rigtige måde får man et totalt andet billede af grundvandets koncentrationer af bentazon og glyphosat. Den reelle værdi af mediankoncentrationerne er af GEUS angivet 10.000 -100.000 gange højere, end de burde være, fortæller Claus Hansen til Maskinbladet.
Ukorrekt statistik
Maskinbladet har tidligere kunnet fortælle, at GEUS angiver tallene ud fra de fund, de har gjort, og ikke på en statistisk korrekt måde:
- I GRUMO-rapporterne udarbejder man nogle figurer og kurver, der ikke er repræsentative for grundvandet, men bygger på ganske få prøver. Man tager i beregningen af gennemsnit eller medianværdi kun prøver med, hvor man har fundet noget og ikke alle de andre prøver, hvor man ikke har fundet noget. Det giver et helt andet billede af, hvad koncentrationen i grundvandet er. Reelt siger undersøgelserne intet om grundvandet, og noget tyder på, at GEUS ikke har haft den statistiske kompetence til korrekt at beregne de korrekte koncentrationer i grundvandet, siger Claus Hansen.
Genberegning
Claus Hansen har sammen med statistikere fra Københavns Universitet genberegnet koncentrationerne i grundvandet på den statistisk set korrekte måde, og resultaterne skal publiceres i et internationalt tidsskrift:
- De viser, at medianværdierne, som er det mål, man normalt bruger for koncentration i denne type stoffer, kun er 1/10.000 til 1/100.000 af det, man får indtryk af, når man kigger i GRUMO-rapporterne. Konsekvensen er, at man giver læserne af rapporterne - politikere og borgere - indtryk af et totalt andet billede af grundvandet end i virkelighedens verden. De skriver ganske vist, at tal og kurver er beregnet "på basis af prøver med fund". Men jeg tror ikke, at almindelige mennesker, herunder politikerne, forstår det forbehold, sier Claus Hansen.
Uberettiget furore
Han kritiserer i samme ombæring GEUS konklusion af at bruge tallene som en indikator for, hvordan udviklingen er i grundvandet:
- For det første har man ændret prøvetagningsstrategien, så man har ødelagt alle muligheder for at følge en tidsmæssig udvikling. For det andet kan man af tallene, når man baserer sig på en korrekt beregning, se, at det er mere eller mindre tilfældigt, hvordan kurverne kommer til at se ud som indikatorer. Man skal selvfølgelig bruge hele datamaterialet, når man skal se på udviklingen i grundvandet. Havde man fra starten præsenteret data på den rigtige måde, ville langt de fleste mennesker have den opfattelse, at grundvandet har det rigtig godt i Danmark, og at del den furore, rapporterne foranlediger i medierne, er fuldstændig uberettiget, slutter Claus Hansen.
