På Dalum Landbrugsskole har de ændret dele af Agrarøkonomuddannelsen til også at have fokus på innovation og nye måder at drive landbrug på.
Agrarøkonomerne på Dalum Landbrugsskole skal ifølge underviser Birthe Egdal have værktøjerne til at se med kritiske øjne på deres egen bedrift og kunne finde nye, spændende tiltag, som kan være med til at udvikle deres bedrifter i lige præcis den retning, der giver mening for den enkelte.
- Det er ekstremt vigtigt, at især de unge landmænd lærer hvordan man tænker landbruget ind i en større kontekst. De er verdensmestre i alt det, der foregår inden for stalddøren, men de skal blive bedre til også at komme ud af stalddøren. De skal lære at se deres bedrifter udefra, få overblik over mulighederne og finde ud af, hvilken produktion der passer bedst til netop dem og deres værdier. Det er ingen naturlov, at der skal produceres grise eller mælk på en ejendom, bare fordi ens far og farfar producerede grise eller mælk, og det er heller ikke sikkert, at den bedst mulige afsætning sker gennem landmændenes egne andelsselskaber,, siger Birthe Egdal, som underviser eleverne i innovation, strategi og forretningsudvikling på Dalum Landbrugsskole.
Ifølge Birthe Egdal er andelstanken en fasttømret del af de fleste landmænds virkelighed. Så fasttømret, at det kan være vanskeligt at lære dem at tænke anderledes.
- En af de helt store udfordringer er, at vores elever kommer med en fasttømret idé om, hvordan landbruget hænger sammen. For de fleste handler landbrug om alt det, som foregår før stalddøren. Man afleverer så at sige sit produkt ved stalddøren, og så er man vant til at andelsvirksomhederne tager over. Og det er en udfordring i stedet for kun at have fokus på optimering og effektivitet, siger Birthe Egdal.
Når de starter med et nyt hold af agrarøkonomer, bruger Birthe Egdal ofte prisudviklingen på svinenoteringen som et eksempel på, hvorfor fremtidens landmænd er nødt til at tænke anderledes i forhold til både produktion og afsætning af deres produkter.
- Afregningspriserne på svin har ligget kontinuerligt og svinget omkring 10,30 kroner de sidste 30 år. I samme periode er omkostningerne ved at producere svin steget med 30 procent. Og den udvikling ser ud til at fortsætte. Er det den virkelighed, man ønsker at arbejde i? spørger Birthe Egdal sine elever.
For at give eleverne mulighed for at tænke fødevarekvalitet på en anderledes måde, gør Dalum Landbrugsskole en ekstra indsats for eleverne.
- Som intro på Agrarøkonomistudiet starter vi op med at se på fødevarekvalitet. Det er vigtigt, at de studerende på egen krop kender begreberne om fødevarekvalitet, og hvilken indflydelse de som producenter har på dette, siger Birthe Egdal.
Vigtigt at turde
For de unge landmænd handler det både om at kunne se muligheder og at turde kaste sig ud i en situation, som er anderledes.
- Det er vigtigt, at man som landmand i fremtiden tør tænke sine produkter længere end til stalddøren. Og allerhelst hele vejen til forbrugerens tallerken. På den måde kan landmanden være med til at producere lige præcis den råvare, som forbrugerne i sidste ende efterspørger. Og samtidig giver det virkelig meget goodwill at tale direkte med de næste led, siger Birthe Egdal.
Men netop den proces kan være svær at få taget hul på for de fleste. Men den er nødvendig for at for at skabe en merværdi for produkterne.
- For eleverne er det nogle gange svært at få taget hul på den proces, at følge sit produkt hele vejen fra marken eller stalden og ud til forbrugeren. Og når de starter her, er det ikke alle, der overhovedet kan se idéen. Men lige så langsomt er det som om, det går op for dem, at der altså er andre muligheder end bare at aflevere sin mælk eller sit kød til andelsselskaberne. Og det er en vigtig del af deres udvikling, siger Birthe Egedal.
Fremtidens landmænd kommer dog ikke alle sammen til at producere fødevarer til restauranter og direkte til forbrugeren.
- Det er ikke alle landbrug, der skal arbejde på den måde. Vi vil se en bred palet af forskelligheder i landbruget. Store producenter, hvor teknologi får stor plads, men også større og mindre virksomheder, som har fokus på værditilvækst hele vejen "fra bord til jord". Det vigtige er bare, at agrarøkonomerne bliver klædt på til at kunne se deres eget landbrug med andre øjne og se, om der er andre muligheder, siger Birthe Egdal.
