Besøger du Landsskuet i Herning i disse dage, så vil det være en god ide at slå et smut forbi Köckerlings stand. Her viser den tyske producent af såmaskiner og jordbearbejdningsredskaber den helt nye Vitu-såmaskine frem.

Såmaskinen er den første disc-såmaskine fra Köckerling, og den har været længe undervejs:

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Der har været rigtig meget testarbejde forud for lanceringen, og testarbejdet er ikke helt slut endnu, fortæller Mikael Nielsen, slagschef for Köckerling i Danmark.

Maskinen på Landsskuet er dog heller ikke helt ny, da det også er en testmaskine.

- Den er faktisk kommet direkte fra såarbejdet i Frankrig i ekstremt hårdt stenholdig jord, påpeger Mikael Nielsen, mens han viser steder ved så-skærene, hvor malingen er ridset af i en højde, som bærer præg af seriøse sten, som har været igennem såmaskinen.

Dobbelt fyldesnegl

Såmaskinen forventes til Danmark i løbet af 2016, og fabrikken kører i øjeblikket test på såmaskinen i en tre, fire og seks meters version.

- Der forbedres konstant på maskinen, og den som vi viser frem på Landsskuet, er ikke engang den sidste opdaterede maskine fra fabrikken, fortæller Mikael Nielsen, og påpeger hydraulisk styring af gødningskæret, som kan justeres uafhængigt af disc til jordbearbejdning, som ikke var på den såmaskine der blevt vist frem på Agromek.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Maskinen blev for første gang i Danmark vist frem under Agromek, men maskinen på Landsskuet viser, at der er sket meget siden.

- Der er eksempelvis også kommet en dobbelt fyldesnegl til korn og gødning på denne maskine, fortæller Mikael Nielsen. Fyldesneglen er placeret bagerst på maskinen, og fylder faktisk ikke mere, end de fysiske sprøjtesporsmarker, som sidder på hver side af fyldesneglen.

Fyldesneglen bliver ekstraudstyr på maskinen, og hvis man vil have et bedre overblik bagpå maskinen, så leveres der også et bakkamera, som ekstraudstyr.

Gummi-trykhjul

Trykhjulene, som er placeret bagved skiveskærene har også fået en opdatering, og en ret smart detalje:

- Såhjulene er bøde i midten og hårde i kanten. Det betyder, at de trykkere hårde på begge sider af kernen, og på den måde leder de vandet væk fra sårillen, hvis der kommer større regnmængder efter såningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vitu-såmaskinen er præget af store disc, som har en diameter på 45 centimeter, og på den seks meter version sidder der 42 disc med en afstand på 14,3 centimeter.