J. Hundahls generationsskifte kommer indefra. De nye ejere har erhvervet 20 procent af forretningen hver. De to nye ejere er Claus Sørensen, der har været i firmaet i 23 år, og Martin Dalgaard, der til daglig leder Skiveafdelingen.

- Hele maskinsiden skal føres videre af nye friske folk. Martin og Claus er gode, og de har lyst til at føre virksomheden videre. Vi er glade for, at de er blevet en del af ejerkredsen, siger Erik Hundahl til Maskinbladet.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Det er en fantastisk virksomhed at være i, og det er en fantastisk ånd, der er i forretningen. Det kan man kun have lyst til at føre videre, siger Martin Dalgaard.

- Ånden i forretningen er, at vi er servicemindede hele vejen fra lærlingen til direktøren - det handler bare om, at vi skal have den gode service ud til vores kunder. Ingenting er for stort, og ingenting er for småt, siger Martin Dalgaard.

De nye ejere kommer også med nye idéer for fremtiden, men de foretrækker at holde kortene ind til kroppen indtil videre.

- Jeg ser utroligt spændt på fremtiden, og jeg glæder mig til at tage denne udfordring op. Det er en spændende branche, og der er meget, der rører på sig, siger Martin Dalgaard.