Den tid er forbi, hvor landmanden selv gik i banken for at høre, om han kunne låne penge til at købe en given bedrift.

- Det ser vi ikke længere, og det er ofte heller ikke nok at have sin økonomikonsulent med, si-ger Willy Møller, der er virksomhedsrådgiver i Agri Nord.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han har de sidste 22 år specialiseret sig i ejer- og generationsskifte af større landbrug, og med sin baggrund som skatterevisor og registreret revisor har han foruden erfaringen også den tek-niske viden, der skal til.

- Ejerskifte er i dag en specialopgave, for sagerne bliver mere og mere komplicerede. Ikke alene fordi gælden mange steder er meget høj, siger han.

Finde løsninger

Willy Møller understreger, at der skal specialviden til for at finde den optimale løsning på en virksomhedsoverdragelse.

- Eller for at finde en løsning i det hele taget, siger han.

Ofte skal alle hjørner vendes for, at et ejerskifte kan lade sig gøre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er et kompliceret regnestykke, siger rådgiveren.

Giver udfordringer

Selvom økonomi og skatteteknik fylder meget, så er de familiemæssige forhold alligevel dem, der fylder mest.

- I familiehandler fylder de personlige forhold 70 procent mod 30 procent økonomi. Eksempel-vis hvis der er flere børn, og det er et af børnene, der skal overtage bedriften, fortæller Willy Møller.

Samtidig skal der forventningsafstemmes mellem køber og sælger. Det kan være i forhold til salgsprisen, hvor parterne kan have vidt forskellige forventninger.

Skifter igen ejer

Efter en årrække med opbremsning af ejer- og generationsskifter på grund af finanskrisen, er der igen bedrifter, der skifter hænder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er blevet nemmere, siger rådgiveren, der før finanskrisen gennemførte cirka 15 ejer- og generationsskifter om året.

De seneste år har antallet dog ligget på cirka 10, men er nu altså stigende.

Opbremsningen i ejer- og generationsskifter har betydet, at der i dag er en stor pukkel af landmænd på over 60 år, der gerne vil overdrage deres landbrug til en ny ejer.

- I de kommende år vil vi se en række ejerskifter, vurderer Willy Møller.