Den amerikanske læsseproducent, Gehl, har netop præsenteret en storbror i AL-serien i form af den nye AL 650.

Gehl AL 650 er opbygget på samme måde som de mindre knækstyrede læssere i klassen -med alle dens fordele. Ifølge den danske importør, Stenderup A/S, gør det den nye læsser til en meget fleksibel maskine med der kan løse mange typer arbejdsopgaver.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vi er er meget glade for endelig at kunne bringe denne lidt større minilæsser ind i vores program.

- Troels Jensen, Stenderup

Ydeevne som gummiged

Gehl AL 650 har en fire cylinderet Yanmar-motor, som yder 64 hestekræfter. Transmissionen er en tre-speed hydrostat, som skiftes via joysticket og den maksimale kørehastighed er op til 30 kilometer i timen.

Gehl AL 650 har en egenvægt på 4.200 kg og løfter 2.300 kg i skovlen. Den har Z-bar løftearm som giver en brydekraft på 5.750 kg.

- Vi er er meget glade for endelig at kunne bringe denne lidt større minilæsser ind i vores program, fortæller Troels Jensen, daglig leder i Stenderup A/S,

- Vores kunder har manglet en minilæsser de kan bruge til at fylde deres fuldfodervogne med. Det bliver nu muligt, da løftehøjden på denne maskine er 3,3 meter, forklarer Troels Jensen og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Ud over vores primære kundegruppe, som er kvægbrug, henvender Gehl AL 650 sig også til entreprenørerhvervet. Et nyt segment vil være genbrugspladser, hvor den er helt ideel på grund af de gode køreegenskaber og store løftekapacitet.

Kvalitetsmaskine

Gehl AL 650 fås som 4 post eller som kabinemaskine og fremadrettet bliver det ligeledes muligt at få den med teleskoparm. Herudover er der yderligere en model i klassen i form af Gehl AL 750 som vil være at finde i det danske marked fra efteråret.

Stenderup A/S har store forventninger til Gehl AL 650 og tror på at det bliver en Bestseller.

- Det er en maskine, der har været undervejs længe, der er tænkt over detaljerne og den er derfor på alle måder både brugervenlig og kvalitetsmæssig helt i top, fortæller Troels Jensen.