Maskinbladet, Sima.

På den italiske messe Eima i november viste italienske Gaspardo den 24 rækket majssåmaskine Julia frem på hjemmebanen. På Sima i Frankrig er der nu allerede opdateringer til den 18 meter brede maskine.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dermed skal brugeren ikke fylde 24 såkasser med majsfrø.

- Christian Mario, Gaspardo.

Nu samles gødning og frø i to store tanke på den centrale vogn, om trækkes af traktoren.

- Dermed skal brugeren ikke fylde 24 såkasser med majsfrø - nu kan det hele gøres ét centralt sted. Både korn og gødning, fortæller Christian Mario, servicemand for såmaskiner hos italienske Gaspardo.

Elektrisk såenheder

Såenhederne styres hundrede procent elektronisk og ovenikøbet ved hjælp af Iso-bus.

- Vi kalder såenhederne for Isotronic, fortæller Christian Mario og forklarer, at chaufføren fra kabinen blot indtaster den ønskede såmængde i enten planter pr. kvardratmeter eller afstand mellem planterne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Udmadningen er hundred procent elektronisk, og processen overvåges af et infrarødt-kamera, som registerer afstanden mellem frøene, og derved kan korrigere for udmadningen, hvis afstanden ikke passer.

- Fordelen ved denne såmetode er muligheden for sektionsafblænding ned på enkeltrække niveau, fortæller den italiske produktspecialist.