Ubudne gæster fra Sibirien giver i stigende grad grå hår til landmændene. Det drejer sig om de fredede bramgæs, der i tusindvis kaster sig over afgrøder på markerne i vinterhalvåret. Sådan lyder det fra DR.
I store flokke ses og høres de - især på Sydsjælland og Lolland-Falster. Og gæssene er sultne.
En af dem, der har haft besøg af grovæderne er landmand Per Klog fra Bogø.
- Det påvirker jo hverdagen. Vi er hele tiden på mærkerne for at se, om de nu slår sig ned hos os, siger Per Klog.
På trods af, at der er sat "skræmmeulve" op på hans ejendom, kommer gæssene igen og igen.
Han har været nødsaget til at så marker om efter gåsebesøg, og det koster også på indtjeningen, når vinterafgrøderne er ødelagt. Udbyttet kan falde med 10-15 procent, selv hvis det lykkes at skræmme gæssene væk, fastslår Per Klog.
Per Klog har forsøgt næsten alt ? lige fra blafrende sække til gaskanoner, der sender kraftige drøn ud over landskabet.
Han har også søgt reguleringstilladelser, tilladelse til at skyde gæs, men fuglene er sky og svære at komme på skudhold af, og så vender de hurtigt tilbage, fortæller han.
Men nu kommer der måske hjælp til Per Klog og hans kollegaer.
Der er hjælp på vej
Et nyt forskningsprojekt med støtte fra blandt andet Miljøstyrelsen skal nemlig kortlægge, hvordan man bedst muligt kan mindske de markskader, som opstår efter bramgæssenes besøg.
I spidsen for projektet står professor Jesper Madsen fra Aarhus Universitet.
- Selvom det er muligt at søge tilladelse til at skyde gæs, der gør skade på markerne, er der ingen viden om, hvordan reguleringen virker. Så vores projekt skal forsøge at kortlægge, hvilken effekt reguleringen har, og hvad man kan gøre lokalt for at sikre, at man ikke bare skubber rundt med problemet, siger Jesper Madsen.
Gæs skal have fristeder
Jesper Madsen understreger, at det skal ske i samarbejde med de lokale landmænd, så man kan håndtere gæssene på tværs af ejendomme.
- Det her skulle gerne give nogle redskaber til, hvordan man kan lave en lokal forvaltning. Så kan man forestille sig, at der er områder, hvor man bestemt ikke vil have bramgæssene, og hvor de skal skræmmes væk, og nogle fri-områder, hvor de kan få lov at være i fred, siger Jesper Madsen.
En af de lokale, der deltager i forsøget, er formand for jægerne i Guldborgsund, Christian Clausen.
Han stemmer også for, at gæssene får et spisekammer, hvor de kan spise i fred. Han kalder det "gåsebede" eller ""gåsemadsmarker".
Det kan eksempelvis være roemarker, der er høstet og hvor man ikke har pløjet de såkaldte spildroer ned. Roeaffaldet er nemlig meget sukkerholdigt og fyldt med kalorier, så det kan mætte gæssene de kolde vinterdage.
