Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Gårdejer rystet over trusler mod borgmester

Af Marianne Nørmark - 8. feb. 2019 KL. 11:45

Martin Lund Madsen, gårdejer i Vejen Kommune, tager skarp afstand fra truslerne mod Egon Fræhr.

- Jeg er rystet over, at den slags trusler foregår i et demokratisk land som Danmark, siger Martin Lund Madsen, der er part i vejstriden om Skovgårdsvej.

Martin Lund Madsen har ikke selv modtaget nogen former for trusler, hverken på mails eller mundtlig.

Striden om Skovgårdsvej startede tilbage i byretten i Esbjerg i september 2015, hvor retten afsagde dom, der erklærede eksproprieringen af Skovgårds for ulovlig. Siden har flere retsinstanser afsagt dom til støtte for gårdejeren.

Senest vedtog byrådet i Vejen Kommune 22. januar ny ekspropriering af Skovgårdsvej med Vejloven i hånden. Efterfølgende er der fire ugers høringsfrist i sagen.

Til spørgsmålet om Martin Lund Madsen på nogen måde føler sig skyldig i optrapning af sagen, siger han.

- Vi har hele tiden fulgt de demokratiske spilleregler. Vi har ingen skyld i den nye situation om trusler. Jeg tager skarpt afstand fra truslerne, siger Martin Lund Madsen.

Gårdejeren ønsker ikke at fortælle, om han kommer med indsigelser til den nye ekspropriering.

- Vi holder os til den oprindelige køreplan og ønsker ikke at fortæller mere, siger Martin Lund Madsen.

Skovgårdsvej er stadig spærret.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame