Gårdbutikken er blevet moderniseret
Mælkejunger, jordede gulerødder og cigarkassen med byttepenge i en gammel stald. Et romantisk billede, der måske er ved at falme på de danske gårde. Til gengæld blomstrer store - mere professionelle - gårdbutikker op landet over. Det oplyser P4 Sjælland.
I dag bugner moderne glasdiske med hjemmelavede oste, mælk og yoghurt, kød, syltetøj og meget andet - omgivet af stål, hvide vægge og klinker på gulvene.
Effektiviseringen har som i resten af samfundet sneget sig ind på de ellers så idylliske gårdsalg.
Før brugte landmændene for meget tid, og tjente for lidt på den gamle type gårdbutik.
Nu satser mange i stedet stort på at gøre gårdbutikken til en god forretning, siger Michael Borgen til P4 Sjælland.
Han har i 15 år har drevet hjemmesiden Økoweb, hvor mange gårdbutikker er registreret.









Kommentarer
Indsend kommentar