Tre længer af en bygning er brændt ned, og en nåleskov var nær røget i svinget, da en bygning brændte i Nr. Rind nær Viborg onsdag morgen.

Det skriver Viborg Stifts Folkeblad.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge indsatsleder Rasmus Klüver Jensen var der godt gang i flammerne, da brandfolkene nåede frem.

- Da vi ankom, var de tre længer bag hovedbygningen fuldt overtændt.Derfor gik vi i gang med at slukke udenfor for at sikre skoven på den anden side. Derfor flyttede vi også indsatsen om på den anden side, hvor nåleskoven ligger, fortæller han til avisen.

Branden kune have udviklet sig, da der ved gården er nåleskov.

- Vi fik lidt travlt, da vi ankom, for der står nåletræer lige op ad et halmloft, hvor der brændte. Så skovkanten blev lidt sveden, forklarer indsatslederen.