Tidligere statskonsulent Erik Klindt Andersen(tv) overrakte Det kgl. Danske Landhusholdningsselskabs sølvmedalje ”Den Fortiente til Ære” til Kurt Hjortsholm under receptionen på Hotel Opus i Horsens.

Markbrug

Et fyrtårn inden for kornforædling

Sejer Planteforædling har skiftet direktør - den afgående har modtaget landbrugets store hædersbevisning, landhusholdningsselskabets sølvmedalje

 

Sejet Planteforædling har fået ny leder. Efter 25 som direktør for planteforædlingsstationen ved Horsens Fjord har Kurt Hjortsholm overladt direktørstolen til Birger Eriksen.

Direktørskiftet blev markeret samtidig med, at Kurt Hjortsholm fik overrakt Det kgl. Danske Landhusholdningsselskabs sølvmedalje ”Den Fortiente til Ære.” Medaljen gives ”Som Beviis for en god Borgers udviiste patriotiske Fliid” og er selskabets og landbrugets helt store hædersbevisning, der kun tildeles i helt særlige tilfælde.

- Under Kurt Hjortsholms ledelse har Sejet Planteforædling udviklet sig konstant og medvirket til, at planteproduktionen i Danmark er førende på kvalitet og økonomi, skriver DLG og Carlsberg i en pressemeddelelse.

De to selskaber ejer i fællesskab forsøgsstationen, som under Kurt Hjortsholms ledelse har forvandlet sig fra en traditionel forsøgsgaard til en moderne planteforædlingsvirksomhed. Det er lykkedes at bringe udviklingstiden for nye kornsorter ned fra 15 til tre år, og Sejet-sorterne har opnået store markedsandele både på hjemmemarkedet og i udlandet.

Kurt Hjortsholm varetager også formandsposten i den danske forening af Sortsejere, det internationale branchearbejde med forædlerrettigheder i European Seed Association og International Seed Federation. 

- Han har været et fyrtårn inden for kornområdet gennem mange år, lyder ejernes skudsmål om deres nu forhenværende direktør.


Kommentér artikel

NB! Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.

Kommentarer

Brugernavn: *
Adgangskode: *
Kommentar: *

Tilmeld dig Maskinbladets nyhedsbrev

Få nyhederne direkte i din indbakke