På Steensgaard Gods på Sydfyn er man kendt for at drive et økologisk principlandbrug med respekt for naturen, og fremover skal godset drives med maskiner fra østrigske Pöttinger.

Bedriften på Steensgaard bestående af 450 hektar agerjord og 450 hektar skovbrug drives økologisk. Der produceres råvarer til egen gårdbutik og deres populære restaurant "Spiseriet". Ikke alene produceres varerne men de håndteres også, blandt andet i eget slagtehus, således at man får hele kæden fra jord til bord til at give en dybere mening. Med åbenhed og vandrerute omkring Steensgaard er det muligt for besøgende at opleve dyr på nært hold, hvilket gør Steensgaard velbesøgt fra såvel by som land.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

I det tidlige forår fik Steensgaard tre leveret fra den lokale forhandler, Svanninge Auto- & Traktorserice. Det drejer sig om en Synkro 6030 T-harve, en Terrasem C4-såmaskine samt en seks-furet Servo-plov.

- Valget af Pöttinger har ikke været svært. Det er produkter af høj kvalitet, hvor vi har fået opfyldt alle ønsker vi havde til det nye materiel, fortæller Jan Helding, der er ansvarlig for markbruget på Steensgaard.

- Vores lokale forhandler Svanninge Auto- & Traktorservice A/S er forhandler af Pöttinger, hvilket også har haft afgørende betydning for valget, da vi gerne handler lokalt, uddyber Jan Helding.

Fremgang i Danmark

Salget af Pöttinger i Danmark har været stærkt stigende. Dette kan bekræftes med fabrikkens regnskabsafslutning 31/7, hvor man har opnået rekord omsætning i Danmark i 2016/17.

- At vi har haft stor fremgang i Danmark er ingen hemmelighed, siger Lars Andreasen salgschef for Pöttinger i Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har de tidligere år solgt mest på græssiden, men nu er kvaliteten i jordbehandlingsprogrammet også faldet i de danske landmænds smag. Strategien med at markedsføre begge segmenter hos vore forhandlere har været en succes.

- Et godt eksempel er handlen med Steensgaard, hvor vi har solgt en maskinpark bestående af jordbehandlingsmaskiner, selvom vi er mest kendt for græsmaskinerne, fortæller Lars Andreasen.