Hold øje med de lysegrønne maskiner på Græsland - det er budskabet fra Claas, der stiller med en bred vifte af græsmaskiner til Danmarks største græsdemonstration, Græsland, som finder sted d. 6. juni hos Elmegaarden ved Frederiks i det Midtjyske, skriver Danish Agro Machinery i en pressemeddelelse

- Vi fremviser en lang række græsmaskiner fra Claas' produktprogram, og det er bestemt værd at holde øje med Claas maskinerne i løbet af dagen?, fortæller salgs- og produktchef på Claas græsmaskiner Iwer Dall.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han fremhæver særligt finsnitteren Jaguar 960, der udover god brændstoføkonomi og perfekt snitning, har et helt unikt system til udbytteregistrering med høj nøjagtighed.

- Med Claas Telematics registreres og overføres data fra marken til Mark Online-programmer. Det betyder, at snitteren automatisk, og uden at der skal foretages indviklede indtastninger, sender udbyttedata og tørstoftal til databasen, hvilket giver et hurtigt overblik på markniveau og data til at optimere markdriften, fortæller Iwer Dall.

Når Jaguar demonstreres i marken, er det med frakørselsvognen Cargos 760 Trend med en DIN rumfang på 51 m3. Med dens hydrauliske justerbare træk sikrer den lav indlæsningshøjde ved kørsel bag snitteren og hurtigere aflæsning ved stakken. Cargos serien leveres også med vejesystem, der gør det muligt at anvende værdier i Telematics platformen, fortæller Iwer Dall.

Bredeste liftophængte skårlægger

To gange i løbet af dagen, bliver der kørt demonstrationer i marken, og her er der mulighed for at se verdens bredeste liftophængte skårlægger, Disco 1100 C Business fra Claas. Skårlæggeren har en arbejdsbredde på op til 10,70 meter og transporthøjde under 4 meter, hvilken gør den til en meget kompakt skårlægger.

- Den er bygget til krævende opgaver og lang holdbarhed, og desuden sikrer den minimale vedligeholdelsesomkostninger, fortæller Iwer Dall om skårlæggeren, der på Græsland demonstreres sammen med frontskårlæggeren Disco 3600 FC.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På Claas' mere end 1300 m3 store stand på Græsland er der rig mulighed for at få et nærmere kig på maskinerne, og her er bl.a. storballepresseren Quadrant 5300 FC udstillet. Maskinen presser baller i fremtidens ballemål på 120 x 90 cm og har et integreret snittesystem med 51 knive med en knivafstand på 22 mm samt et gruppeskift, som gør det nemt at vælge forskellige snittelængder af afgrøden.

Nye Claas gummihjulslæsser

I efteråret lancerede Claas en helt ny produktgren med gummihjulslæssere. Torion gummihjulslæsser er skræddersyet til arbejdet på landbrugsmaskinstationer med trinløs transmission, der hele tiden tilpasser sig efter opgaven. På Græsland har Claas to modeller med, hvor den største demonstreres med kørsel i markstak med et nyt græsgreb på 4,80 meter.

Claas ser frem til at vise de mange græsmaskiner frem til Græsland, som naturligvis er efterspændt CLaas traktorer. Der er stor opbakning fra de lokale Claas forhandlere, som er repræsenteret på dagen.