Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Fuglede: Selvom sandheden er ilde hørt, må den frem

Af Flemming Fuglede Jørgensen, Formand for Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Borupgård, Løkken - 5. okt. 2017 KL. 11:27

Formand for Bæredygtigt Landbrug, Flemming Fuglede, understreger, at sandheden skal frem i dette debatindlæg.

DEBAT:

Grundvandssagen rumler stadig. Det grundlæggende problem er fortsat en melding fra EU-Kommissionen om, at 20 procent af dansk grundvand har for høje nitrat-koncentrationer. En udmelding, som samtlige eksperter på området har kaldt en kæmpe overdrivelse.

Årsagen til denne EU-udmelding skal findes i de danske indberetninger. Efter mere end et års debat om disse indberetninger lovede miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen en uvildig rapport om indberetningerne. Den rapport, udarbejdet af konsulentfirmaet COWI, udkom i sidste måned. Rapporten, der stort set frikender ministeriet, er langt fra uvildig. Den er skrevet med ført hånd af ministerielle embedsmænd, der har haft ugentlige møder med konsulentfirmaet ligesom de ministerielle embedsmænd har stået for kontakten til EU. Der er flere alvorlige brud på armslængde princippet.

En sådan embedsførelse fra ministerielle embedsmænd bør få konsekvenser og må medføre, at de ansvarlige bliver stillet til ansvar.

Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug har fremdraget dette, idet vi har søgt og fået aktindsigt i korrespondancen blandt andet mellem COWI og embedsmænd i ministeriet. Heraf fremgår, at topembedsmændene mod ministerens ønske har lavet en rapport, der ikke var uafhængig. De har samtidig holdt hånden over sig selv, mens samfundet bliver ramt ? her mest af alt landbruget, fordi indberetningerne til EU indgår i vandplanerne og har betydet hårdere regulering af landbruget i Danmark. Derfor er det utroligt vigtigt, at rapporten om disse indberetninger var uafhængig. Det har embedsmændene stukket en kæp i hjulet på. Nu må der en offentlig gennemgang til af hele forløbet og de ansvarlige embedsmænd stilles til ansvar, så vi i landbruget fremover kan blive reguleret på de reelle forhold. Det er et politisk ansvar, at de ansvarlige embedsmænd bliver stillet til ansvar. Det ansvar må vore politikere påtage sig. Det må være politikerne, der skal regere landet, ikke embedsmænd.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame