Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Fuglede: Landbruget bør anerkendes for klimaindsats

Af Flemming Fuglede Jørgensen, formand for Bæredygtigt Landbrug, Trudslevvej 58, Løkken - 24. jun. 2019 KL. 11:30

Flemming Fuglede mener, at landbruget skal have anerkendelse for klimaindsatsen.

Den kommende regering vil reducere CO2-udledningen med 70 % frem til 2030. Enhedslistens Pernille Skipper siger i dén anledning, at det kræver "et helt andet landbrug i Danmark".

En sådan udtalelse afslører ikke bare en manglende respekt for men også uvidenhed om dansk landbrugs indsats på klimaområdet:

Siden 1990 har vi landmænd takket være innovation og omstillingsparathed reduceret CO2-udledningen med 17 % - og har endda i samme periode øget produktionen, milliardeksporten og samfundsindtjeningen ganske betydeligt. Vi har faktisk reduceret udledningen med 40 %, hvis vi regner det ud per produceret enhed. Læg dertil, at en velgødet hvedemark kan lagre 16 tons CO2 per hektar - så man kunne jo begynde med at godskrive os for den CO2-binding i jorden, vi ligeledes bidrager med. Desuden fortrænger halm-produktionen de fossile brændstoffer fra varmeværkerne - noget, der på helt urimelig vis ikke p.t. indgår i landbrugets CO2-balance.

Vi er helt med på, at der bør forskes yderligere i teknologier, der kan gøre ikke bare Danmark som sådan men også landbrugsdriften endnu mere moderne og klimavenlig.

Allerede i dag er vi danske landmænd imidlertid - ude i den store verden - berømte for at høre til de mest miljø- og klimarigtige på denne klode (og i øvrigt også for et meget lavt forbrug af bl.a. pesticider og antibiotika). Dén anerkendelse fortjener vi også herhjemme.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame